Loading...

Din indkøbskurv er tom.

Salg
AddSeat ved søen

Demo-model sælges brugt - AddSeat Segway model 2.0 - elektrisk terrængående køretøj til natur- og byoplevelser

Pris: 145.000,00 DKK

Tilbud pris 75.000,00 DKK

Hurtigt overblik

OBS! Sælges for privatperson - Har kørt 55 km - står virkelig flot og med ekstraudstyr.

AddSeat Segway er en Segway, der er ombygget til et køretøj for personer, som ønsker at komme vidt omkring i naturen, men som ikke helt har kræfterne til det. 

Den har mange finesser, og den er særligt velegnet, hvis du ønsker at komme ud i naturen, hvor terrænet eller føret (f.eks.med sne) er udfordrende. Den er dog lige så velegnet, hvis du holder af byture, da den er meget manøvredygtig. Du kan f.eks. vende den på stedet, og da den er smal, kan du komme ind i tøjbutikker, på cafeer, restauranter m.v. uden problemer.

Den har en lav påstigningshøjde og en elektrisk sædehejs, så du kommer op i øjenhøjde med mange fodgængere.

AddSeat er som nævnt bygget på en Segway-platform, dvs. der er 5 gyro'er, der hele tiden - 100 gange i sekundet - afbalancerer AddSeat, så den altid holder balancen.

AddSeat har mange funktioner: En af dem er, at du kan hæve sædet elektronisk fra en siddehøjde på 60 cm over gulvet til 75 cm, så du kommer mere i øjenhøjde med stående/gående personer.

AddSeat Segway kører på batteri og styres hovedsageligt med din kropsvægt. Når du læner dig frem, kører den fremad, når du retter dig op, standser den - og den kan bruges såvel indendørs som udendørs. 

 AddSeat 2:0 står med hæve-/sænkbart sæde (ekstraudstyr), terrængående dæk (opgraderet udstyr i forhold til citydæk) og fragtbøjler (ekstraudstyr) og har kørt 55 km. 

AddSeat har på en fuld opladning en aktionsradius på ca. 38 km alt efter kørestil og terrænet, du kører i. Om vinteren er aktionsradiusen dog en del mindre pga. kulden, i praksis ned til 12 km på en opladning, når der er stærk frost.

AddSeat kan køres i 'promenade-tempo', (ca. 6 km/timen), så du holder trit med gående personer, men du kan også 'ræse' afsted med op til 20 km/timen - men husk i så fald at tage hensyn til andre personers sikkerhed foruden din egen! Vi anbefaler, at du kører med cykel- eller styrthjelm, hvis du har tænkt dig at køre stærkt.

OBS! Førprisen er oplyst som det, en ny AddSeat Segway ville koste inkl. hæve-/sænkbart sæde, fragtbøjler, kørestolspude og All-round dæk.

 

Detaljer

Tekniske specifikationer:

  • Hastighed 0-20 km/timen, men du vil aldrig komme over 20 km/timen,da AddSeats elektroniske hastighedsbegrænsning slår til, når du når denne grænse
  • Segway'en er meget stabil, selv ved lave hastigheder og den har i alt 5 gyro'er, som 100 gange i minuttet kalibrerer, så den (og førereren) holder balancen.
  • Rækkevidde: Fra 26-39 km på en enkelt opladning af litium-ion-batterierne. Afstanden beror på forhold som førerens vægt, underlaget, kørslen, dæktryk og vind
  • Vende-radius: 0 meter (hjulene drejer modsat af hinanden, så den drejer på stedet)
  • AddSeats vægt er ca. 90 kg afhængig af dæk og udstyr
  • AddSeats bredde: 63 centimeter, selv med de terrængående monteret
  • Siddehøjde 60-75 cm, målt fra jorden (hæve-/sænkbart elektrisk sæde)
  • Foldbart ryglæn: 65 cm
  • Nedfældeligt styr
  • Min. brugervægt: 45 kg, max. brugervægt: 95 kg
  • Forbrug ≈ 3 kWh per 100 km takket været et minimalt udslip på 23 g i elproduktion. Til sammenligning bruger en bil i gennemsnit 170 g/km, en scooter ≈ 80 g/km 
  • Ladningstiden er 8-10 timer ved 'flade' batterier
  • Integreret opladning: 110-230 V via et strømkabel. 

 

Kundeudtalelse november 2013: 

”Jeg er simpelthen så glad for min AddSeat. Jeg bruger den dagligt. Jeg går/kører mine daglige lange ture med mine 2 hunde, og det er jo fantastisk at kunne gøre det igen. Jeg kørte (da det var varmere) ofte til Espergærde eller Helsingør, hvilket er 3-4 km hver vej. Det er ehjælp i dagligdagen, men også et godt stykke legetøj. Man får mange blikke og kommentarer på sin vej. Når alt kommer til alt, så er jeg lykkelig for den, og den giver mig den frihed, jeg havde ønsket mig.”

Christian Olesen, Nordsjælland


Se mere om AddSeat og dens mange funktioner i videoerne her:

http://tv.tv-glad.dk/c4081/v32363

 

Websitet anvender cookies til at håndtere navigation og huske, hvad du kommer i indkøbskurven og statistik. Læs mere om Cookies
x