TubusOne - Navigation på Touchscreens Med Munden

1.500,00 DKK

Hurtigt overblik

TubusOne er et nyt, innovativt hjælpemiddel til personer, der gerne vil benytte sig af touchscreen-teknologi, men som ikke er i stand til at bruge tablets og smartphones på konventionel vis med hænderne.


Mundstykket tages i munden, og nu kan du navigere på en tablet eller smartphone vha. små pust i TubusOne, som aktiverer en lille pegepind med sølvtip.


Har du muskelsvind eller sclerose, lider af hel- eller delvise lammelser i armene (tetraplegiker, hemiplegiker m.v.), er armamputeret, lider af gigt i arme og fingre o.l., vil TubusOne kunne hjælpe og aflaste dig i dagligdagen. Læs evt. brugerfortællingerne om TubusOne, som er vedhæftet længere nede på denne side.


TubusOne kan således bruges af alle uden håndfunktion, og du kan bruge TubusOne, selvom du har respirationsproblemer, da det er en meget lille mængde luft, der aktiverer pegefunktionen.


TubusOne er uhyre nem at bruge i dagligdagen, og den er altid klar til brug. Den skal f.eks. ikke opdateres, have skiftet batteri eller lignende, og den er meget nem at rengøre, se nedenfor.


TubusOne består af:



  • Et mundstykke i godkendt plastmateriale, der ikke udskiller nogen former for skadelige stoffer og er godkendt til brug i farmaceutiske produkter som f.eks. blodposer

  • En touch-funktion/en tip fremstillet af vævede sølvfibre

  • TubusOne-røret er fremstillet i kulfiber og aluminium i høj kvalitet

  • TubusClip: Holder til at placere TubusOne i, når den ikke er i brug

  • En lille rensebørste til TubusOnes rørstykke

  • Tilbehør (sliddele): Ekstra mundstykker og sølvtippe kan tilkøbes.


Rengøring: TubusOne rengøres nemt med den medfølgende rensebørste til rørstykket. Mundstykket tages af og skylles i lunken vand tilsat lidt sulfo. Ingen af TubusOnes dele kan tåle at komme i opvaskemaskinen, og de kan heller ikke tåle afvaskning med stærke rengøringsmidler.


OBS! Forventet levering: Uge 48 eller tidligere.

Websitet anvender cookies til at håndtere navigation og huske, hvad du kommer i indkøbskurven og statistik. Læs mere om Cookies
x