Detaljer
Inputtet til de unikke ergonomiske detaljer kom bl.a. fra brugere med 'særlige behov', f.eks. brugere, der havde rygproblemer, svage håndled, gigt osv. ligesom designteamet i Design Concern A/S konsulterede eksperter i ergonomi og ryglidelser i processen. Det betyder, at stolen er komfortabel for alle uanset alder, højde, drøjde og fysik: Det gælder sædets bredde og hældning, stolens højde, grebet på armlænet, fodskamlen, den betjeningsvenlige indstilling af stoleryggen og lændepuden, der følger kroppen.
Stolen kan i øvrigt leveres med drejestel eller fast stel - eller 4 ben - valget er dit.
Stolens unikke ergonomiske fordele er bl.a.:
1. Stoleryggen følger naturligt hoftens rotationspunkt, når du læner dig tilbage. En integreret lændepude giver ekstra støtte. Lændepuden følger stolens form og betyder sammen med det brede sæde, at du kan “flytte rundt” og stadig sidde godt.
2. Du kan trinløst indstille stoleryggen med en betjeningsknap, der er integreret på indersiden af armlænet i højre side.
3. Armlænene er tilpas stabile og nemme at gribe om og er en hjælp, når du skal rejse dig.
4. Det brede sæde gør det nemt for dig at flytte dig rundt på stolen og finde hvile i flere positioner. Siddehøjden gør det nemt at rejse sig.
5. i-SIT har en nakkepude, du kan hæve og sænke, så den passer perfekt til din siddestilling og højde.
6. En flot fodskammel giver dig ekstra komfort i tilbagelænet position - og i-TWIST sidebordet kan du bruge til fralægning af bøger, aviser - eller en kop kaffe/the.
Med sit skandinaviske og designikoniske formsprog gør i-SIT stolen indtryk - både forfra og bagfra - se blot billederne.Stolen, fodstøtten og sidebordet er designet af Design Concern A/S for Magnus Olesen A/S.OBS! Leveringstid op til 4-7 uger fra bestilling.