Detaljer
Sådan virker iFLOAT Elektrisk Armstøtte
Den elektriske armstøtte iFLOAT er i udseende magen til den mekaniske armstøtte, og den kompenserer på samme måde for vægten af armen, så man med minimal kraft kan bevæge armen med stor horisontal og vertikal rækkevidde.
Det er den lodrette bevægelseskompensation, som iFLOAT Elektrisk Armstøtte understøtter (ikke den horisontale), og den kan bistå med at gøre hverdagens gøremål meget nemmere at udføre.
Montering
iFLOAT Elektrisk kan let monteres på et bord ved hjælp af et skruestik eller på en (køre-)stol ved hjælp af et beslag (tilkøb). Skruestikket har en 'bred munding', så den kan bruges på alle typer af borde og bordtykkelser.
Uanset om iFLOAT Elektrisk bruges på et bord eller en kørestol, kan armstøtten nemt parkeres, så man hurtigt kan frigøre sig fra armstøtten, når man er færdig med at bruge den.
Ligeledes kan iFLOAT Elektrisk justeres i løbet af få sekunder, så armen balancerer afslappet i armstøtten, uden at skulderen trækkes op eller hænger uhensigtsmæssigt ned og giver en skæv siddestilling.
Se hvordan iFLOAT Elektrisk fungerer i praksis
Kan du ikke se filmen? Har du sagt nej til de statistiske cookies, kan du desværre ikke se filmene på vores hjemmeside. Det skyldes, at de videoer, vi har indlejret her på siden, hidrører fra Youtube og Vimeo, og de kræver, at der sættes en cookie, for at man får lov at se videoen. Ønsker du at ændre dit cookiesamtykke, kan du trykke her og derefter på 'Ændring af dit samtykke' på siden.