Detaljer
Sådan virker iFLOAT
Den mekaniske armstøtte kompenserer vægten af armen på en sådan måde, at man med minimal kraft kan bevæge armen med stor horisontal og vertikal rækkevidde.
Det er den lodrette bevægelseskompensation, der gør daglige gøremål meget enklere at udføre.
Montering
iFLOAT kan let monteres på et bord ved hjælp af et skruestik eller på en (køre-)stol ved hjælp af et beslag. Skruestikket har en 'bred munding', så den kan bruges på alle typer af borde og bordtykkelser.
Uanset om iFLOAT bruges på et bord eller en kørestol, kan armstøtten nemt parkeres, så man hurtigt kan frigøre sig fra armstøtten, når man er færdig med at bruge den.
Ligeledes kan iFLOAT justeres i løbet af få sekunder, så armen balancerer afslappet i armstøtten, uden at skulderen trækkes op eller hænger uhensigtsmæssigt ned og giver en skæv siddestilling.
Se hvordan iFLOAT fungerer i praksis