I RESTORDRE - metaCat Demenskat - Interaktiv Selskabskat - Robotkat - Genopladelig (2 versioner)

main product photo
2.850,00 kr. 2.280,00 kr.
Kun %1 tilbage
Varenummer
2-166-001

Den lille selskabskat - metaCat - er en såkaldt interaktiv social robot eller demenskat. Den er optimal til ældre med kognitive udfordringer som f.eks. demens m.v. Den spreder glæde, tryghed og ro og kan skabe kontakt, selv for personer uden sprog. Den er også god til at skabe aktivitet, f.eks. når man sidder og børster eller kæler med den.

Den har en uhyre blød polstring og en 'fluffy' pels i hvid med brune eller sorte aftegninger på ansigt og hale. Den hvide/brune kat er designet til at ligne en kat af racen Ragdoll.

Det er de nyeste modeller fra producenten og er baseret på AI (kunstig intelligens). Man kan givekatten kommandoer (på engelsk), som får den til at reagere med lyd (miaven), drejning af hovedet samt visning af symboler i øjnene, se vedhæftede manual. Øjnene er LED-lamper, hvor pupillerne kan forstørres eller formindkes, alt efter dens reaktionsmønster.

Den er genopladelig og kan tilpasses sin bruger mht. lydstyrke og mht. lysstyrken i øjnene. Poterne er af silikone og bløde og rare at nulre med.

Den kan via berøring bestemte steder miave og spinde på kommando, vibrationerne mærkes tydeligt i dens krop. Desuden kan dens 'hjerteslag' mærkes, når man lægger hånden på dens ryg. Halen kan vifte frem og tilbage, så den ligner en ægte kat. Hovedet kan løftes og drejes i flere positioner.

Fakta

  • Materiale: Akryl og ABS-plast
  • Størrelse: 68 cm (L, heraf kroppen ca. 40 cm) x 25 cm (B) x 18 cm (H)
  • Vægt: Ca. 1,1 kg
  • Indbyggede sensorer på hoved, hage, bryst og krop, så den reagerer på berøring
  • Lystrer bestemte stemmekommandoer, som gives på engelsk
  • Tydelige vibrationer, når den spinder samt 'hjerteslag', når man holder en hånd på dens ryg
  • Naturtro pels i høj kvalitet, hud- og allergivenlig, god polstring og søde katte-lyde (disse kan nemt slås fra, hvis lyden generer)
  • Kan lave forskellige bevægelser: Dreje hovedet, åbne munden, røre på halen osv. foruden livagtige pupiller, der ændres
  • Lysstyrken i LED-pupillerne kan justeres efter behov.
  • Pupiller, der kan åbne og lukke, lave forskellige symboler ved stemmekommandoer, såsom 'humør', 'lavt batteri' og 'fuldt batteri' osv.
  • Farver: Fås i hvid/brun (Ragdoll) eller hvid/sort 
  • Tænd/mute/sluk-knappen sidder på kattens mave under pelsen. 
  • Indholdet af kassen: Brugermanual, et genopladeligt batteri, en ledning til opladning, en kam med træhåndtag samt en fnugrulle.

OBS! metaCat Demenskat er pt. udsolgt, men forventes at komme på lager ultimo oktober 2024.

Hvis personen, der skal bruge en social robot, er bange for katte, kan man med fordel overveje en anden robotdyrsmodel, f.eks.: Interaktiv hund, en sælungerobot PARO eller en af de to interaktive robotfugle.

 

Ny velfærdsteknologi med AI: metaCat Interaktiv Robotkat & Selskabskat

metaCat Demenskat - hvilken forskel kan den gøre? 

En selskabskat, skabt som et robotdyr, kan skabe glæde hos personer med kognitive udfordringer, og som elsker katte. Interaktionen med robotkatten kan give personen mulighed for at vise omsorg for nogen eller noget. Det er uhyre afslappende og beroligende at sidde og kæle med og tale til et levende dyr, og en 'demenskat' fungerer på samme måde: Den reagerer, når der siges bestemte kommandoer til den (på engelsk), den kigger rundt, blinker med øjnene og spinder, når man f.eks. holder hånden på dens ryg.

Robotkatten er virkelig god som et beroligende element og som adspredelse fra eksempelvis uro eller frustrationer, f.eks. før sengetid eller som en afledning fra situationer, der kan føles usikre eller ubehagelige for en person med demens: Prøv i disse situationer at lade personen få metaCat op på brystet under personlig pleje eller forflytningssituationer osv., så kan stemningen og situationen blive helt anderledes rar for alle.

Mange personer er tidligere katteejere, så at kunne kæle og børste en kats pels igen vil være helt naturligt for dem i hverdagen. Det vil også give personen mulighed for at udtrykke omsorg og ømhed over for katten, som vil spinde, miave og vise sin 'kærlighed' tilbage. 

Hvad følger med i kassen?

I metaCats kasse, som du modtager den i, ligger foruden metaCat en opladerledning og en brugermanual til den. Så er du godt igang! Til brug for aktiviteter kan du benytte den lille kam med træhåndtag, som følger med i kassen. Skulle du eller metaCat have løse 'kattehår' på tøjet eller pelsen efter børstning, kan du benytte den medfølgende fnugrulle til at rengøre for 'kattehår'.

Du kan også overveje at købe en enkel, lille 'kartebørste' til kattens pels, som gør pelsen skinnende blank og fin, når man børster den. Pelsbørsten kan købes som tilbehør her.

Her kan du se den interaktive metaCat i brug:

metaCat er baseret på AI (Artificial Intelligence) - Kunstig Intelligens og reagerer på brugerens stimuli 

metaCat er baseret på AI og har en del berøringssensorer på kroppen, den har desuden lydsensor, som registrerer stemmekommandoer, og den har en reaktion, som passer med hver kommando (se ovenfor under fotos).

metaCats LED-øjne reagerer også på de kommandoer, den modtager og har et symbol i øjnene for flere af kommandoerne, ligesom man kan få den til f.eks. at spinde på kommando ved at berøre den på f.eks. hagen. Under fotos kan de forskellige symboler ses.

Desuden har metaCat en 'hjerteslagsfunktion' i kroppen, som tydeligt mærkes, når man lægger hånden på ryggen af metaCat.

Hvad er forskellen på PARO Sælrobot og metaCat Interaktiv Robotkat?

Den japanske sælungerobot PARO er også et interaktivt socialpædagogisk redskab som metaCat, den er tilsvarende drevet af AI (kunstig intelligens), men PARO er teknologisk lidt mere sofistikeret end metaCat, hvad prisdifferencen også giver udtryk for.

Man kan med fordel afprøve en metaCat, før der investeres i en sælunge PARO, da metaCat med sin mindre størrelse og lavere pris gør den mere anvendelig i visse situationer for nogle brugere med særlige behov.

PARO har ligesom metaCat en silkeblød pels, men fylder og vejer en del mere, så der er en noget større taktil påvirkning på den, som sidder med PARO: Vægten på - og størrelsen af - PARO Sælrobot kan sammenlignes med at holde et nyfødt barn. Både PARO og metaCats bevægelsesmotorer giver lidt lyd fra sig, når man kæler med dem.

PARO er en del mere interaktiv end MetaCat, da den har berøringssensorer på stort set alle dele af kroppen, den har desuden lys- og lydsensorer, en retningssensor (op og ned) samt sensorer i knurhårene, som gør den meget levende at sidde med. PARO vil i øvrigt justere sig selv efter hvilken handling/opførsel, der får den bedste respons frem hos brugeren (AI), og den vil reagere, når brugeren taler med den. 

metaCat er som nævnt ovenfor også styret af AI og virker derfor uhyre livagtig, da den også kan reagere på bestemte stemmekommandoer (se mere under fotos ovenfor). Kan man godt lide at nulre et dyrs poter, kan metaCats bløde silikonepuder på poterne være en god mulighed for 'aktive' hænder'. Silikonen føles blød og elastisk og kan holde til lang tids berøring.

Specifikationer

Specifikationer
Steltype Bøgetræ