Detaljer
Demenshund: Et terapeutisk redskab
Mange kender følelsen af at holde en lille, sød hundehvalp - men en levende hund kræver selvfølgelig en masse opmærksomhed, omsorg og praktiske foranstaltninger, som ældre kan have svært ved at overskue.
Joy For All har skabt to søde robothundehvalpe: En gylden Golden Retriever-lignende hundehvalp og en flerfarvet Cavalier King Charles Spanielhvalp.Hundene er tænkt som et socialt kæledyr til ældre, som kan yde omsorg, "passe den" og give udtryk for ømhed over for hunden. Den efterligner mange af de bedste karakteristika ved en lille hundehvalp, men der følger ikke det store besvær med pasningen med den.
Den interaktive hundehvalp fra Joy For All er ment som et terapeutisk redskab, som på en ikke-verbal måde kan nå ind til ældre med demens eller andre med et lignende behov for stimulation. Hvalpen reagerer på berøring og kram, og den bjæffer ind imellem og 'gisper' med tungen ud af munden. Demenshundehvalpen har en naturtro og blød pels, kan blinke med øjnene og har et tydeligt 'hjerteslag' forrest på brystkassen, som kan mærkes, når man kæler med den.
JoyForAll Robothund: Sammenligning med PARO
Den japanske sælungerobot PARO er ligeledes et interaktivt socialpædagogisk redskab som Joy For All-katten og hunden, men PARO er mere teknologisk sofistikeret end Joy For All-dyrene, hvad også prisen afspejler. Man kan med fordel afprøve hundehvalpen eller katten fra Joy for All, før man overvejer PARO, da de qua deres mindre størrelser og lavere pris har nogle fordele, som måske gør dem mere velegnede for visse potentielle brugere.
- PARO har ligesom Joy For All-dyrene en silkeblød pels, men PARO adskiller sig fra de to øvrige ved, at den har masser af polstring under pelsen, hvilket gør den mere naturtro og behagelig at røre ved - mindre 'kantet'. Joy For All-dyrene har ikke i samme grad polstring under deres pels
- PARO vejer lidt mere og er mere fyldig og giver derfor en større taktil påvirkning - som at holde et nyfødt barn (vægtmæssig sammenligning)
- PAROs bevægelsesmotorer giver betydeligt mindre lyd fra sig
- PARO er mere interaktiv: Den har berøringssensorer på stort set alle kropsdelene, en lys- og lydsensor, en retningssensor (op og ned) samt sensorer i knurhårene. PARO vil justere sig selv efter hvilken handling/opførsel, der får den bedste respons hos brugeren, og den vil reagere, når brugeren snakker til den. Joy For All-dyrene har også berøringssensorer, men deres reaktionsmønstre er mere simple og basale.