Detaljer
Demenskat: Et terapeutisk redskab
JoyForAll Katten er et terapeutisk redskab tilegnet ældre med demens eller andre med et lignende behov for stimulation. Demenskatten kan nå ind til personen på en ikke-verbal måde og berolige dem. Robotkatten er udstyret med en dejlig blød pels, der findes i fire forskellige farver: Hvid/rød, hvid/sort, cremehvid og hvid/grå.
Den interaktive kat har et 'VibraPurr'-system, der får katten til at spinde højlydt, når man aer den. Spinde-vibrationerne kan også føles.
Katten reagerer på berøring og kram, og den miaver en gang i mellem.
JoyForAll-katten: Sammenligning med PARO
Den japanske sælungerobot PARO er ligeledes et interaktivt socialpædagogisk redskab som Joy For All-katten og hunden, men PARO er mere teknologisk sofistikeret end Joy For All-dyrene, hvad også prisen afspejler. Man kan med fordel afprøve hundehvalpen eller katten fra Joy for All, før man overvejer PARO, da de qua deres mindre størrelser og lavere pris har nogle fordele, som måske gør dem mere velegnede for visse potentielle brugere.
- PARO har ligesom Joy For All-dyrene en silkeblød pels, men PARO adskiller sig fra de to øvrige ved, at den har masser af polstring under pelsen, hvilket gør den mere naturtro og behagelig at røre ved - mindre 'kantet'. Joy For All-dyrene har ikke i samme grad polstring under deres pels
- PARO vejer lidt mere og er mere fyldig og giver derfor en større taktil påvirkning - som at holde et nyfødt barn (vægtmæssig sammenligning)
- PAROs bevægelsesmotorer giver betydeligt mindre lyd fra sig
- PARO er mere interaktiv: Den har berøringssensorer på stort set alle kropsdelene, en lys- og lydsensor, en retningssensor (op og ned) samt sensorer i knurhårene. PARO vil justere sig selv efter hvilken handling/opførsel, der får den bedste respons hos brugeren, og den vil reagere, når brugeren snakker til den. Joy For All-dyrene har også berøringssensorer, men deres reaktionsmønstre er mere simple og basale.
Filer til download
