Loading...

Din indkøbskurv er tom.

Interaktiv Kat - hvid/grå

Interaktiv Kat - Joy for All

3.500,00 DKK

Hurtigt overblik

Den lille robotkat fra Joy for All er en såkaldt social robot. Den kan med sin bløde pels, miave- og spinde-lyde og ved at lægge sig på ryggen nå ind til mange demente og vække deres interesse. Også andre personer med kognitive udfordringer kan have glæde af den.

Katten har vist sig rigtig god til at få kontakt, og mange demente, som ellers kan have svært ved at kommunikere, kan med deres kærtegn og lyde få en naturtro reaktion fra dyret.

Mange personer har i løbet af deres liv været katteejere, så atter at kunne ae og børste en kats pels, vil falde dem helt naturligt. Den vil også kunne give afløb for en omsorgstrang og ømhed, når katten åbenlyst reagerer positivt på kærtegnene og spinder som svar.

At have mulighed for at kærtegne et dyr kan være med til at reducere angst og aflede mulige angstprovokerende situationer, som kan opstå i dagligdagen, hvor katten påkalder sig opmærksomhed og omsorg og derved mindsker stress hos en person.

Katten skal ikke til dyrlæge, den behøver ikke mad og drikke - og den er altid til rådighed, når man har brug for det.

Fakta:

  • Indbyggede sensorer på kroppen, så den reagerer på berøring
  • 'VibraPurr' får katten til at spinde, når man aer den
  • Naturtro pels og søde katte-lyde (disse kan nemt slås fra, hvis lyden generer)
  • Kan lave enkelte bevægelser: Dreje hovedet, åbne munden, røre på ørerne, rulle om på ryggen og løfte en af poterne
  • Vægt: 1,2 kg
  • Skulderhøjde: 12 cm
  • Fås i fire forskellige farver/farvekombinationer: Hvid/sort, cremehvide, hvid/grå og hvid/rød 
  • Tænd/sluk-knap samt lydregulering sidder på kattens mave (via lynlås under pelsen)
  • 4 x 1,5V Alkaline-batterier medfølger.
Hvis personen, der skal bruge en social robot er bange for katte, kan man med fordel overveje en anden model - en interaktiv hund - eller den lille interaktiv sælunge, PARO.

* Påkrævede felter

3.500,00 DKK
 

Detaljer

JoyForAll Katten er et terapeutisk redskab tilegnet ældre med demens eller andre med et lignende behov for stimulation. Katten kan nå ind til personen på en ikke-verbal måde og berolige dem. Joy For All-katten er udstyret med en dejlig blød pels, der findes i fire forskellige farver: Hvid/rød, hvid/sort, cremehvid og hvid/grå.

Den interaktive kat har et 'VibraPurr'-system, der får katten til at spinde højlydt, når man aer den. Spinde-vibrationerne kan også føles.

Katten reagerer på berøring og kram, og den miaver en gang i mellem.

Sammenligning med PARO

Den japanske sælungerobot PARO er ligeledes et interaktivt socialpædagogisk redskab som Joy For All-katten og hunden, men PARO er mere teknologisk sofistikeret end Joy For All-dyrene, hvad også prisen afspejler. Man kan med fordel afprøve hundehvalpen eller katten fra Joy for All, før man overvejer PARO, da de qua deres mindre størrelser og lavere pris har nogle fordele, som måske gør dem mere velegnede for visse potentielle brugere.

  • PARO har ligesom Joy For All-dyrene en silkeblød pels, men PARO adskiller sig fra de to øvrige ved, at den har masser af polstring under pelsen, hvilket gør den mere naturtro og behagelig at røre ved  - mindre 'kantet'. Joy For All-dyrene har ikke i samme grad polstring under deres pels
  • PARO vejer lidt mere og er mere fyldig og giver derfor en større taktil påvirkning - som at holde et nyfødt barn (vægtmæssig sammenligning)
  • PAROs bevægelsesmotorer giver betydeligt mindre lyd fra sig
  • PARO er mere interaktiv: Den har berøringssensorer på stort set alle kropsdelene, en lys- og lydsensor, en retningssensor (op og ned) samt sensorer i knurhårene. PARO vil justere sig selv efter hvilken handling/opførsel, der får den bedste respons hos brugeren, og den vil reagere, når brugeren snakker til den. Joy For All-dyrene har også berøringssensorer, men deres reaktionsmønstre er mere simple og basale.
Her kan du se nogle film med den interaktive kat fra Joy for All:

Websitet anvender cookies til at håndtere navigation og huske, hvad du kommer i indkøbskurven og statistik. Læs mere om Cookies
x