Mobil Madras Med Vibrationer og Musik fra Neurosonic - PLUS-model
Neurosonic er et finsk firma, der siden 2011 har specialiseret sig i lindring af smerte og forbedring af søvnkvalitet m.v. med lavfrekvente vibrationer, som har en afslappende effekt på nervesystemet.
Teknologien har de indbygget i madrasser, lænestole og en divan, som det er oplagte til at lægge sig på i løbet af dagen - enten om morgenen eller hen på eftermiddagen alt efter hensigten med programvalget. Vibrationernes frekvens - som har forskellige virkninger, se neden for - kan nemt vælges via en app, man downloader via Google Play eller Apple App Store.
Fakta:
- PLUS-model - ekstra effekt, læs mere nedenfor
- Tilhørende musik, som tilgås via Neurosonics app (inkl. musiklicens) - benyt dine egne høretelefoner via bluetooth eller ledning
- Madrassens størrelse udfoldet: 180 cm (L) x 70 cm (B) x 13 cm (D)
- Madrassens størrelse sammenfoldet: 90 cm (L) x 70 cm (B) x 26 cm (D)
- Vægt: 14 kg
- Farve: Sort
- Materiale: 'SKAI' Palma faux læder (betræk på madras) og termoplast (betræk på pude)
- Max brugervægt: 125 kg
- Strømforsyning - spænding: 15 V
- Max strømforbrug: 75-90 W
- Nem rengøring, tåler afspritning. Kan også aftørres med ikke-ætsende rengøringsmidler eller sæbeopløsninger med en blød, fugtig klud
- Kan tilkøbes: En flot sengeramme i massivt birketræ til madrassen.
OBS! Udvidet fortrydelsesret: Ved køb af en mobil madras fra Neurosonic giver vi dig som privat køber ret til at returnere madrassen efter 60 dages daglig brug efter din modtagelse af varen, hvis den ønskede virkning ikke opnås. Købsbeløbet returneres med et fradrag af administrationsgebyr på i alt 600 kr. inkl. moms - og under de samme betingelser for returnering mht. varens stand ved returnering, som det er oplyst i vores handelsbetingelser (dvs. mht. slitage og evt. beskadigelse, der ligger ud over almindelig brug i løbet af 60 dages afprøvning 1-2 gange dagligt).
Levering: 7-10 hverdage efter bestilling.
Du kan også overveje en smart chaiselong med vibrationer eller tilsvarende lænestol med vibrationer fra Neurosonic.
Neurosonic madrassen forbedrer dit velvære
Madrassen har forskellige programmer med forskellige formål, f.eks. aktivering af kroppen ved opvarmning af muskler ('activation'-programmerne), afslapning ved lindring af spænding i kroppen ('relaxation') og forbedring af restitution ved stimulering af blodcirkulation ('restitution'). Programmerne kan tilgås i en app til din tablet eller smartphone.
Lyt til den tilhørende musik under afslapningen: Via app'en har du også mulighed for at tilkoble den tilhørende musik: 'Wellness-agtige' harmonier, som afpasses efter vibrationernes rytme og skaber et komplet afslapningsmiljø for brugeren, der samtidig afskærmes fra omverdenens lyde.
Neurosonic Mobil madrassen kan let sammenfoldes, og dens opsætning er enkel, og dermed er det oplagt at bruge den mange forskellige steder, f.eks. på arbejdspladsen, i hjemmet, i wellness faciliteter, på bosteder, på psykiatriske tilbud, på plejehjem osv., hvor der er personer med særlige behov, som kunne have gavn af sansestimuleringen via vibrationernes positive effekt.
Som tilbehør kan købes en tablet med app'en på, så det ikke er nødvendigt at benytte brugerens egen telefon eller tablet til at aktivere programmerne. Tabletten kan købes med en holder, der kan stå på et bord eller en gulvstander. Desuden kan man købe høretelefoner af høj kvalitet fra Sennheiser (med tilslutning til telefon eller tablet via jack-stik) samt en transporttaske, hvor madrassen kan opbevares, når den ikke er i brug eller under transport af udstyret.
Neurosonic forbedrer søvnkvalitet, hjælper med restitution og stress-symptomer
Forbedring af søvnkvalitet
Neurosonic har en afslappende effekt på kroppen, hvilket hjælper mange med søvnløshed eller som er udsat for stress, tankemylder m.v. Længerevarende stress medfører en høj produktion af hormonet cortisol, som hæmmer neurotransmittere i hjernen og i nervesystmet, hvilket gør det svært for kroppen at falde i søvn. Neurosonic formindsker cortisol-produktionen i kroppen.
Stress mindsker også produktionen af serotonin i kroppen, som er en vigtig neurotransmitter, hvad angår søvnkvalitet. Størstedelen af serotonin produceres i tarmen. Neurosonic kan forbedre tarmens funktion ved forbedret blodcirkulation og ved yde en positiv indflydelse på det parasympatiske nervesystem.
Et studie udført af Markku Partinen ved Helsinki Sleep Clinic i 2013 viste, at Neurosonics lav-frekvente behandling havde en positiv effekt på folk med søvnløshed. Der blev observeret mindre bevægelse under søvnen, som havde en direkte korrelation med dybere søvn.
Fremmer restitution
Det er blevet påvist, at vibrationer accelerer restitution. Det ses ved, at hjerterytme-variabiliteten (HRV) forøges, hvilket er et kendetegn for fremgang i restitution. Et studie af Veera Ikonen (2013) gennemgik og dokumenterede effekterne af Neurosonic på hvilepulsen, HRV og mælkesyreniveauerne i blodet og på kvaliteten af den efterfølgende nattesøvn efter motion. Blot en enkel behandling med Neurosonic synes at have en positiv effekt på aktiveringen af nervesystemet samt restitution efter motion.
Lindring af stress-symptomer
Stress medfører en forhøjet aktivitet i det sympatiske nervesystem (SNS), hvilket resulterer i en forøgelse i hjerterytmen, blodtrykket, blodsukkeret og i hvilepulsen. Modstykket til det sympatiske nervesystem er det parasympatiske nervesystem (PSNS), som står for at normalisere kroppens forhold. Det parasympatiske nervesystem aktiveres af nervus vagus, som starter i hjernen og strækker sig til mange af kroppens vigtigste organer såsom hjertet, lunger, mavesækken mv. Nervus vagus har dermed en vidtrækkende effekt på kroppens helbred. Nervus vagus kan bl.a. aktiveres af vibrationer fra Neurosonic.
Det er også vist, at vibrationer har en indflydelse på blodcirkulation og kan afslappe musklerne, og Neurosonic kan dermed lindre mange stress-symptomer.
Hvorfor en PLUS-model?
Neurosonics mobile madras kan også fås i en standardversion (kontakt os, hvis du hellere vil have den), men vi har valgt PLUS-modellen, da den har et større anvendelsesområde, især i forhold til brugere med en aktiv livsstil, til atleter, diabetikere, personer med nedsat mobilitet, til personer med særlige (taktile) behov m.fl.
Den højere effekt, som PLUS-modellen kan give, virker mere effektivt på stofskifte, væskecirkulation, muskelspændinger, muskeltræthed og i forhold til restitution. Det bemærkes, at alle Neurosonics enheder har vist en effekt på symptomlindring f.eks. i forhold til stress og søvnkvalitet i undersøgelser. Vil du vide mere om deres undersøgelser, brugerhistorier og testforløb i forhold forskellige brugergrupper, kan du indhente dokumentationen her.