Er du gangbesværet, og brænder du for at komme ud i naturen, hvor der er græs eller ujævne skov- og strandstier, så tag og kig på Gloria Mundi Cares gode og nyudviklede rollatorer til dig. Fysioterapeuten anmelder her Trionic Veloped-rollatoren og Let's Go Out-rollatoren fra Trust Care.

Trionic Veloped rollator
er en god robust rollator, der har den store fordel, at den kan køre op over kantsten, trærødder og sten. Det skyldes den geniale konstruktion af forhjulene, som kan forskydes op og ned i forhold til hinanden, så rollatoren med lethed kan overvinde forhindringerne. 

Trionic Veloped understøtter din balance, da der er god plads mellem hjulene, og du kan dermed gå helt ubesværet inden for understøttelsesfladen – hvilket vil sige mellem hjulene.

Trionic Veloped-rollatoren fås i to størrelser og kan der ud over indstilles i højden, så den passer lige nøjagtig til dig.

Håndtagene er gode ergonomiske, hvor du støtter med håndleddet i en anatomisk korrekt stilling, der giver det bedste udgangspunkt for musklernes arbejde og belastning af leddet. Det er samtidigt nemt for dig at aktivere bremsen.

Trionic Veloped har et godt sæde med rygstøtte, hvis du bliver træt og har brug for et hvil undervejs. Tilmed er rollatoren udstyret med en rummelig kurv.

 

Der findes meget fint tilbehør til Trionic Veloped, bl.a. en lygte, som er god at have, når man skal hjem om aftenen eller afsted en tidlig vintermorgen.

Trionic Veloped ser stor ud, men vejer ikke meget, og rollatoren kan let klappes sammen og ligge i en almindelig bil.

Trionic Veloped rollator fås i flere modeller med udstyr. 

Pris: fra  5.880 kr. - se nærmere på Trionic Veloped her. 

 

Let’s Go Out rollator
er til dig, som er mere til den elegante stil og knapt så rustikke udeliv. Den har også store hjul, som gør det lettere at færdes udendørs på ujævnt terræn. Understøt-telsesfladen er stor, og du går med denne rollator indenfor understøttelsesfladen, hvilket bevirker, at du føler dig sikker i den støtte, som rollatoren giver. Rollatoren har behagelige håndtag, hvor du støtter med håndleddene i en god anatomisk korrekt stilling, som slider mindst muligt på leddet. Samtidig er den let at manøvrere rundt med.

Der findes en del elegant tilbehør til denne rollator, et fint sæde i imiteret læder, som er behageligt at sidde på. Desuden vil jeg nævne, at der kan fås en god serveringsbakke, som kan sættes på denne rollator, hvor du kan bringe service fra køkken til stue eller ud på terrassen i sommerhaven. 

Pris: 1.950 kr - vælg mellem to farver (sort/sølv eller beige/sølv) - bestil her.