Hjælpemidler til kontoret

Mange bruger en del tid på kontoret, hvilket gør det yderst vigtigt at have de rette møbler og redskaber – især hvis du har et handicap eller en anden form for fysisk udfordring. Vi har hos Gloria Mundi Care samlet en række hjælpemidler, der kan højne livskvaliteten og forbygge eventuelle belastninger og skader i forbindelse med typisk kontorarbejde.

I denne artikel får du et overblik over hvilke hjælpemidler i vores udvalg, der kan være nyttige i forbindelse med indretningen af et kontor.

Skriveborde

Den vigtigste og mest centrale ting på et kontor er et skrivebord. Det er her, du sidder og arbejder, og derfor er det vigtigt, at bordet passer til din højde. Med et hæve-/sænkebord sikrer du, at bordet passer, ligegyldigt om du vil sidde ned eller stå op at arbejde. Hæve-/sænkebordene Vision fra ROPOX er udført i et flot og alsidigt design og fås både med elektrisk og manuel højdejustering.

Ønsker du et mere moderne bord, som samtidig har en elektrisk hæve-/sænkefunktion, er ROPOX High & Low måske lige noget for dig. Her er der flere størrelser, og det er muligt at bestille bordpladen med kipfunktion.

Kontorstole

En vigtig ting for at kunne arbejde i længere tid ad gangen uden belastningsskader er en god og komfortabel kontorstol. Der findes rigtig mange slags, og det kan være svært at finde en rigtig god kontorstol, især hvis man i forvejen har problemer med ryggen.

Ønsker du en enkel stol uden ryglæn, kan du f.eks. vælge en Dynamostol Incharge Flex, som har et sæde, der vipper, mens du sidder på det, så din lænd hele tiden er i bevægelse. Stolen er designet af Nanna Ditzel og fås også med fast sæde eller 'saddel'-sæde.

En anden mulighed, hvis du ønsker en stol med arm-/ryglæn, er at vælge en Sanus Sundhedsstol eller en Sanus Højstol med fodstøtte. Disse stole forebygger rygproblemer og diskusprolaps ved sine alsidige muligheder for siddestillinger. Stolen fås i forskellige farver og med dupper eller hjul. Sanus højstol er meget alsidig, idet den også kan bruges ved et køkkenbord eller som barstol.

Pc-tilbehør

Når man sidder og arbejder ved en computer er tilbehøret rigtig vigtigt, hvis man vil undgå overbelastningsskader.

Vi har en hel del pc-tilbehør, som lader dine hænder arbejde i naturlige positioner (nulstilling af håndleddet) - du kan se de ergonomiske produkter her.

Støtte og aflastning

Når du sidder og arbejder på et kontor en hel dag, er det altafgørende, at du har en rigtig siddestilling og kropsholdning. Posture BackJoy og Dynamo Incharge Flex-stolen er begge med til at sikre en optimal kropsholdning og siddestilling og forebygger derved diverse rygproblemer. 

Hvis du bruger megen tid på kontoret, kan det være en fordel at stå op noget af tiden. Her er Steppie en uvurderlig hjælp. Steppie er et balancebræt, der sikrer, at du stimulerer muskler, led og knogler i hele kroppen. Herudover sætter den din forbrænding op i forhold til at stå på gulvet.

En anden ting, der kan være rigtig nyttig i kontorarbejdet, er EasyRead. EasyRead er en holder til bøger, tablets, aviser og dokumenter. Den kan eksempelvis bruges til at holde et dokument i en god læsevinkel ved siden af din computerskærm, så du kan kigge på det, mens du arbejder (hvis du f.eks. skal have skrevet noget af det ind på computer). Fordelen ved EasyRead er, at den er så alsidig. Du kan også bruge den i din fritid, når du skal læse en bog eller kigge i en avis.