På en hjælpemiddelmesse i Japan fandt vi i 2014 en særlig handske, Power Assist Glove, som kan hjælpe personer, som af forskellige årsager har nedsat kraft og/eller mobilitet i hånden.

Handsken er oprindeligt opfundet med rehabiliteringsformål for øje, men den benyttes også i vidt omfang til dagligdags opgaver for personer f.eks. med sclerose, muskelsvind, ALS, gigt, hjerneskade, neurologiske udfordringer eller forskellige former for skade. Handsken fås i 3 forskellige funktioner (flexion, extension eller som en kombi-handske).

Handsken fås i forskellige standardstørrelser, men kan også sys efter mål.

Vi udlåner gerne en handske, så du kan afprøve den i praksis. Kontakt os for nærmere aftale!

Læs mere her