Loading...

Din indkøbskurv er tom.

TubusOne i brug

TubusOne - Navigation på Touchscreens Med Munden

1.500,00 DKK

Hurtigt overblik

TubusOne er et nyt, innovativt hjælpemiddel til personer, der gerne vil benytte sig af touchscreen-teknologi, men som ikke er i stand til at bruge tablets og smartphones på konventionel vis med hænderne.

Mundstykket tages i munden, og nu kan du navigere på en tablet eller smartphone vha. små pust i TubusOne, som aktiverer en lille pegepind med sølvtip.

Har du muskelsvind eller sclerose, lider af hel- eller delvise lammelser i armene (tetraplegiker, hemiplegiker m.v.), er armamputeret, lider af gigt i arme og fingre o.l., vil TubusOne kunne hjælpe og aflaste dig i dagligdagen. Læs evt. brugerfortællingerne om TubusOne, som er vedhæftet længere nede på denne side.

TubusOne kan således bruges af alle uden håndfunktion, og du kan bruge TubusOne, selvom du har respirationsproblemer, da det er en meget lille mængde luft, der aktiverer pegefunktionen.

TubusOne er uhyre nem at bruge i dagligdagen, og den er altid klar til brug. Den skal f.eks. ikke opdateres, have skiftet batteri eller lignende, og den er meget nem at rengøre, se nedenfor.

TubusOne består af:

  • Et mundstykke i godkendt plastmateriale, der ikke udskiller nogen former for skadelige stoffer og er godkendt til brug i farmaceutiske produkter som f.eks. blodposer
  • En touch-funktion/en tip fremstillet af vævede sølvfibre
  • TubusOne-røret er fremstillet i kulfiber og aluminium i høj kvalitet
  • TubusClip: Holder til at placere TubusOne i, når den ikke er i brug
  • En lille rensebørste til TubusOnes rørstykke
  • Tilbehør (sliddele): Ekstra mundstykker og sølvtippe kan tilkøbes.

Rengøring: TubusOne rengøres nemt med den medfølgende rensebørste til rørstykket. Mundstykket tages af og skylles i lunken vand tilsat lidt sulfo. Ingen af TubusOnes dele kan tåle at komme i opvaskemaskinen, og de kan heller ikke tåle afvaskning med stærke rengøringsmidler.

OBS! Forventet levering: Uge 48 eller tidligere.

 

Detaljer

 

TubusOne er et redskab til personer, der ikke mulighed for at benytte sig af deres hænder, og som har brug for at kunne benytte en touchscreen - om det så er en tablet eller smartphone.

TubusOne er udviklet med henblik på tilgængelighed, minimering af indsats og ikke mindst hygiejne.

Hvad består TubusOne af?

TubusOne består af et mundstykke og en 'touch'-funktion, der kan beskrives som en pind, der suser ud af sit rør, når du puster let i mundstykket. Yderst på 'pinden' er der påsat en tip, som fungerer som en finger. Tippen er lavet af sølvvævede fibre, som muliggører både enkle tryk på touchscreenen og 'swipe'-bevægelser hen over en skærm.

TubusOne er lavet af materialer i høj kvalitet - bl.a. kulfibre og aluminium - der sikrer, at redskabet er yderst let at have i munden og at navigere med. 

TubusOne vil derfor ikke belaste hverken mund eller nakke ved længerevarende brug. I denne henseende er kulfibre og aluminium ideelle til formålet, idet de både er yderst stærke og samtidigt utroligt lette. Derudover er mundstykket er lavet af et glat plastmateriale, der er let at rengøre.

Med købet følger en TubusClip/holder til TubusOne, som er designet til tables, og som gør det nemt at få fat i TubusOne, når man skal bruge tabletten. 

TubusOnes priser og øvrige 'meritter'

TubusOne har siden sin første spæde start som idé oplevet en meget stor opbakning og har bl.a. modtaget disse priser, nomineringer og støtte:

  • Venture Cup 2015, vinder i Social Entrepreneurship kategorien
  • World Cup 2015, Vinder i Social Entrepreneurship kategorien
  • Produktet deltog ved Social Startup hos Den Sociale Kapital Fond og vandt et forretningsudviklingsforløb og en sum penge fra Velux Fonden
  • Innobooster grant fra InnovationsFonden 2017
  • Proof of Concept grant fra EIT Health Scandinavia 2017.

Sådan virker TubusOne i praksis

På filmene neden for kan du se, hvordan TubusOne fungerer i brug:

Websitet anvender cookies til at håndtere navigation og huske, hvad du kommer i indkøbskurven og statistik. Læs mere om Cookies
x