Loading...

Din indkøbskurv er tom.

Videobog i læder cover med skærm og navigationstaster

Videobog - Viser Dine Minder Som Film og Fotos

595,00 DKK

Hurtigt overblik

Videobogen er i al sin enkelthed en lille elektronisk enhed med skærm, som er indsat i et beskyttende cover.

Videobogen er nem at bringe med sig, og man kan vise fotos eller film på skærmen, hvilket gør den til et godt udgangspunkt for samtale om f.eks. familie, minder og andre begivenheder i livet.

Det er let at navigere frem og tilbage i fotos eller film ved at bruge de store taster, man kan sætte en film på pause eller regulere lydstyrken efter behov. Der kræves ingen  særlige elektroniske færdigheder for at bruge skærmen, og den er velegnet til brugere i alle aldre, men især velegnet til personer ramt af demens, kognitive funktionsnedsættelser o.l. 

Videobogen er nem at lade op med det medfølgende kabel, som sluttes til en pc eller bruges med en adapter.

Afspilningen af film eller fotos starter automatisk, når 'bogen' åbnes og stopper, når den lukkes. Fotos og minder kan løbende lægges ind på enheden, eller man kan løbende udskifte de hidtidige fotos med nye fra en computer vha. kablet.

Fakta: 

  • 7'' IPS skærm
  • Opladningstid: 2-4 timer alt efter adapter eller computer, som kablet er sluttet til
  • Spilletid: Batterikapacitet til 2 timers uafbrudt afspilning
  • Rengøring: En hårdt opvredet klud, evt. tilsat lidt sulfo. Dog er softcoveret på Forglemmigej-modellen ikke så robust i længden som de øvrige
  • Valg mellem 3 versioner:

1. UDSOLGT PGA. STOR EFTERSPØRGSEL: 'Forglemmigej': Soft cover, tekst ved navigationsknapperne. 1 GB hukommelse. Mål: 21 cm (L) x 1 cm (B) x 15 cm (H)

2. Videobog med lysegråt hard cover: Kraftigt omslag, som er robust og modstår slitage ved flittig brug af videobogen. 4 GB hukommelse. Mål: 21 cm (L) x 1,5 cm (B) x 15 cm (H)

3. Videobog med lædercover: Den luxuøse udgave af ovennævnte med elegant læderomslag, som giver en ekstra lang levetid. 2 GB hukommelse. Mål: 22 cm (L) x 2,3 cm (B) x 16 cm (H)

* Påkrævede felter

595,00 DKK
 

Detaljer

Hvad er en videobog?

En videobog er en fysisk "bog" i A5-størrelse, hvori der sidder en 7'' IPS-skærm (højkvalitetsskærm). Under skærmen er der 4 knapper, som styrer lyd, valg af film osv.

Videobogen afspiller automatisk, når man åbner den og stopper med at afspille, når man lukker den igen.

Hvor stor hukommelse er der på en videobog?

Der er hhv. 1 GB (udsolgt), 4 GB og 2 GB på vores videobøger, se ovenfor under de enkelte modeller under 'Fakta'.

1 GB svarer til ca. 6-15 minutters sammenhængende video afhængig af, om der er flest videoklip eller fotos i din video. Der vil dermed være rigelig hukommelse og tid til at vise familier og venner dine minder.

Det er ikke muligt at opgradere eller tilføje yderligere hukommelse til videobogen, da den har et internt hukommelseskort.

Hvordan overføres fotos og videoer til videobogen?

Videoerne overføres via et medfølgende USB-kabel, som forbinder din computer med videobogen. 

Kan indholdet på videobogen ændres?

Du kan nemt ændre indholdet, så tit du ønsker det.

Kan jeg lægge billeder ind på min Videobog?

Du kan sagtens overføre fotos til din Videobog. Billederne skal blot laves til en video først, du kan se neden for, hvor nemt det er. Du kan også mikse fotos og videoer for at give indholdet ekstra relevans og stemning for brugeren.

Hvor lang tid kan en videobog afspille indholdet?

Videobogen kan afspille uafbrudt i mindst 2 timer. Når batteriet er afladet, kan bogen oplades via computer eller en stikkontakt, som du vil gøre det med en mobiltelefon. 

Hvilken skærmopløsning har videobogen?

Videobogen giver dig en optimal visuel oplevelse, da den har et meget skarpt billede. Skærmen er en IPS-skærm med en opløsning på 1024 x 600.  

Kan lydstyrken på videobogen justeres?

Højttaleren er på 2 Watt, så også personer med hørenedsættelse vil kunne få glæde af videobogen, hvis du har lagt lyd ind på din video (evt. kan fotos ledsages af kendt musik).  

Hvilket videoprogram skal jeg bruge til at lave film?

Du kan benytte flere forskellige videoredigeringsprogrammer. I de nedenstående videoer kan du se, hvordan du kan lave små film med iMovie, Iphone og Windows Movie Maker. Der ud over kan du også bruge programmet "Billeder", som er et standardprogram i alle nyere versioner af Windows. 

I videoen neden for får du forklaret lidt mere om, hvad en videobog er.

Her kan du se den billigste af de modeller, vi sælger. Bemærk, at den har tekster ved hver knap:

Vores Minder - Forglemmigej:

Her kan du se, hvordan du kan lave en lille fim med din Iphone:

Her kan du se, hvordan du kan lave film i iMovie:

Vi bruger cookies
Websitet anvender cookies til at håndtere navigation og huske, hvad du kommer i indkøbskurven og statistik. Læs mere om Cookies