Facebook Pixel
Loading...

Din indkøbskruv er tom

Valiryo Body Dryer i sort

Valiryo Body Dryer - Elegant Lufttørrer til kroppen

11.500,00 DKK

Hurtigt overblik

Med den elegante Valiryo Body Dryer har du den perfekte blanding af wellness og hjælpemiddel i ét produkt.

Valiryos 27 luftdyser giver en ensartet og varm tørring af hele din krop, fra top til tå. Dette er muligt vha. den specielle udformning som et 'S', der styrer luftstrømmen skråt ned mod hovedet og også skråt ned mod fødderne. Resten af kroppen får luftstrømmen vandret ind mod kroppen. På denne måde sikrer designet, at hovedparten af kroppen dækkes af varm luft under tørringen.

Luftstrømmen er justerbar i både styrke og temperatur - denne regulering sker fra displayet i midten af Valiryo. Panelet er let overskueligt og giver mange muligheder for variation, alt efter behov. Valiryos sensor kan også indstilles til sensorstyring, så den tænder, når du kommer og slukker, når du forlader området foran den.

For at sikre den bedst mulige hygiejne for brugeren indeholder luftstrømmen sølvioner, som dræber alle bakterier, som måtte være i luften, der suges ind i Valiryo.

Valiryo kan bidrage til, at personer med f.eks. mindsket håndfunktionalitet, lammelser, nedsat mobilitet eller kræfter kan klare sig alene i badet, ligesom faldrisici o.l. mindskes, når farlige tørresituationer af f.eks. af fødder og ben undgås.

Fakta:

  • Valiryo fås som standard i mat hvid eller sort. Tillægspris for andre farverønsker
  • Tørretid: Ca. 3 minutter, alt efter den valgte temperatur og blæseeffekt fra de 27 luftdyser
  • 16 mulige kombinationer af lufttemperatur og luftintensitet/-hastighed
  • Bevægelsessensor kan aktiveres, så Valiryo tænder, når du stiller dig foran den og slukker, når du går
  • Økonomisk besparende i forhold til maskinvask og -tørring af brugte håndklæder
  • Miljøet skånes for sæberester og rensning af vand til vask af håndklæder
  • Kan benyttes til såvel wellness-, fitness- og badelandsmiljøer, ligesom den er nyttig for alle, som døjer med f.eks. gigt, amputationer, KOL m.v.
  • Patenteret lufttørringssystem sikrer optimal tørring af kroppen - termisk luftstrøm med antibakterielle sølv-ioner
  • Vandtæt, kan placeres både inden for og uden for badekabine/-område
  • IP56 certificeret
  • Kan varme op til 32 grader Celsius over rumtemperaturen
  • Nem at installere*), passer til de fleste badeværelser
  • Rengøring: Aftørring med en blød klud med et mildt, ikke-slibende og ikke-ætsende rengøringsmiddel
  • Overskueligt betjeningspanel med start/sluk-knap, temperaturvalg, lufthastighed
  • 220-240 V, 12A, 2800W

 *) Den elektriske del af installationsarbejdet SKAL udføres af en autoriseret elektriker.

Leveringstid efter bestilling: 2-5 hverdage.

Du kan også overveje en tilsvarende kropstørrer, Aprés Body Dryer, hvor betjeningsenheden kan sættes, lige hvor du ønsker det, også på f.eks. gulvet.

* Påkrævede felter

11.500,00 DKK
 

Detaljer

Designet af Valiryo Body Dryer

Valiryo Body Dryer er en elegant, 'S'-formet kropstørrer, der gør håndklæder overflødige.

Den varme luftstrøm indeholder sølv-ioner, der dræber alle bakterier, hvilket gør den mere hygiejnisk end håndklæder, der kan indeholde bakterier.

Body Dryeren opvarmer den allerede lune luft på badeværelset til det ønskede niveau og blæser den opvarmede luft ud gennem de 27 
patenterede luftdyser, som rammer stort set hele kroppen på brugeren.

Valiryo Body Dryer monteres i 225 cm's højde, hvilket gør den ideel til tørring af stående personer, men også siddende personer kan have glæde af Valiryo.

Tørring af kroppen efter badet

Valiryo Body Dryer er nem at bruge: Når man er færdig med badet, placerer man sig foran den og trykker
på knapperne på betjeningspanelet, der sørger for den ønskede lufttemperatur og luftintensitet på kroppen. 

Drejer man rundt, tørres man effektivt af de lune luftstråler, der sidder positioneret i forskellige højder på
Body Dryeren og sørger for optimal termisk effektivitet og for, at kroppen tørres jævnt over det hele.

Tørring tager ca. 3-6 minutter, alt efter det valgte styrkeniveau på Body Dryeren, du kan vælge mellem i alt 16 forskellige indstillinger.

Valiryo Body Dryer fås som standard i mat hvid og i sort, men mod tillæg kan andre farver vælges. Kontakt os for nærmere oplysninger.

Fordele for en bruger

Valiryo Body Dryer kan sikre, at man kan klare sig selv i længere tid i eget hjem ved at gøre det nemmere at håndtere
en af de mest intime situationer i hverdagen - badet.

At være selvhjulpen og selv bestemme, hvornår man vil i bad, kan øge livskvaliteten for de fleste - og Valiryo Body Dryerens
varme luftstrømme om kroppen vil samtidig give en følelse af wellness i det daglige.

Desuden kan risikoen for fald i mange af de vanskelige tørresituationer mindskes eller måske helt undgås, ikke
mindst hvis badeværelset indrettes med gode håndgreb, badeklapsæder, taburetter, skridsikre bademåtter m.v.

Læs mere om indretning af et flot og sikkert badeværelse her.

Fordele for en omsorgsperson

Valiryo Body Dryer kan lette arbejdet for en omsorgsmedarbejder og give plads til andre gøremål for borgeren.
Desuden vil nogle af de ubekvemme arbejdsstillinger for f.eks. en hjemmehjæper kunne undgås (f.eks. ved tørring
af ben og fødder på en borger).

Kropstørreren vil også kunne give en kommune en økonomisk besparelse ved at frigive arbejdstid og ressourcer
for medarbejdere på institutioner og ved assistance i private borgeres hjem. Denne besparelse vil anslået udgøre
10 minutter pr. dag pr. borger for en omsorgsperson.

Fordele for personer med respirationsproblemer (KOL, bronkitis, astma m.v.)

Valiryo Body Dryeren kan lette de gener, der opstår i badet, når mængden af vanddamp i rummet øges: Tænd Body Dryeren
på middel temperatur og lav luftintensitet, mens der bades.

Når vandet slukkes, kan du indstille temperaturen og luftstrømmen på Valiryo efter ønske, og selve kropstørringen begyndes.

Fortsæt indtil hele kroppen er tør, eller indtil luftfugtigheden i rummet er tålelig.

Her kan du se, hvordan man installerer en Valiryo Body Dryer: