Loading...

Din indkøbskurv er tom.

OrbisLight Pink

OrbisLight Lysterapi (Lyspanel Til Sanserum)

22.850,00 DKK

Hurtigt overblik

OrbisLight er et fleksibelt lyspanel, som kan lyse et rum op i mange forskellige farver, herunder dagslys.

Lyspanelet er opsat på et transportabelt stativ, så den nemt kan flyttes rundt efter behov, og panelet kan desuden vippes/kippes, så f.eks. loftet bliver belyst, alt efter brugerens ønsker.

Fakta:

  • Lyspanelet/skærmen måler: 45 (B) x 90 (H) x 5 cm (D)
  • Skærmen er lavet af slagfaste aluminiumsprofiler og akrylplade
  • Nem opsætning, let at bruge
  • Leveres inklusive en fjernbetjening, som kan styre farver, lysintensitet og interval/skift mellem farver
  • Lyspanelet kan lyse et helt rum op, f.eks. et sanserum
  • Leveres med en transportabel stander med hjul med bremse
  • Skærmen kan flyttes op/ned på stangen, og den kan også tiltes/kippes helt bagover, således at den kan lyse op mod loftet. Den kan også tiltes en del forover, så den lyser ned på gulvet.

Leveringstid: Ca. 1-2 uger fra bestilling.

 

Detaljer

Sansestimulerende Lyspanel til brug i bolig og fællesarealer

Lyspanlet kan skabe ro for personer med særlige behov, f.eks. demente eller personer med kognitive udfordringer.

Bruger man lyset i de røde nuancer, vil dette stimulere den naturlige produktion af søvnhormonet melatonin, som gør os søvnige. Man bør samtidig slukke tv- og computerskærme, som udskiller et koldt, blåt lys, som mindsker melatoninproduktionen i hjernen.

Formål

Gennem lys og andre stimuli kan man understøtte en borgers velbefindende. Dette kan også medvirke til at forbedre personalets arbejdsmiljø på plejehjem, boenheder og andre steder, hvor OrbisLight bruges. Øget appetit, bedre søvnkvalitet, øget trivsel samt roligere adfærd for urolige borgere m.fl. kan hjælpes på vej ved at bruge OrbisLight på daglig basis.

Målgruppe

OrbisLight kan med fordel afprøves på alle, som måske har svært ved at finde ro i løbet af dagen eller nattetimerne. Demente, personer med hjerneskade og personer med udadreagerende adfærd har under forsøg vist en positiv adfærdsændring, når de sidder eller opholder sig i et lokale med OrbisLight.

Det kan f.eks. være middelsvært eller svært demente borgere, som er utrygge, lider af angst og/eller forvirring, som foretager nattevandring eller som vandrer i løbet af dagen uden at kunne finde ro. Også personer, som er meget passive, kan have fordel af at opholde sig i et rum med OrbisLight.

Det optimale resultat er, hvis lysterapien hjælper til en bedre og mere harmonisk hverdag for brugere og omsorgspersonale.

Positive resultater for medarbejderne

Specielt plejekrævende borgere har vist tegn på interesse og velbehag i at sidde i et rum med OrbisLight tændt - her kan man eksperimentere med de forskellige farver og i forhold til tidspunktet på dagen: Ønsker man en mere aktiv borger, kan man bruge den hvide (dagslysfarven), ønsker man afslappethed og ro, kan de rødlige farver bruges. 

Lyspanelet kan også være med til at berolige eller dæmpe agiterede, måske frustrerede og udadreagerende borgere. Lyset kan også være med til at skabe social kontakt og dialog og sikre en rolig afvikling af f.eks. måltider, som det er afprøvet på en institution i Region Syd.

Desuden kan OrbisLight være med til at reducere sygefravær for plejepersonale og sikre en mindre krævende pleje af urolige borgere.

Vi bruger cookies
Websitet anvender cookies til at håndtere navigation og huske, hvad du kommer i indkøbskurven og statistik. Læs mere om Cookies