BLUEREO Sonisk Tandbørste med Sug og LED-Lys (NY model)

main product photo
2.950,00 kr. 2.360,00 kr.
Varenummer
2-142-001

Prisvindende og innovativt hjælpemiddel: Verdens første elektriske tandbørste med sugefunktion og LED-lys i tandbørstehovedet.

Bluereo G100 gør det lettere for omsorgspersoner at børste tænder på personer, der ikke selv er i stand til det, f.eks. pga. ulykke, kronisk sygdom, amputation, kognitiv nedsat funktionsevne m.v.

Tandbørstens unikke sugefunktion, der hurtigt opsuger mundvand, tandgel m.v., kan den være med til at forsimple og forbedre personalets arbejdsmiljø og hverdag og ikke mindst være til gavn for personens oplevelse af situationen, værdighed og livskvalitet.

Købes der flere tandbørstehoveder m.v., kan OralClean G100-tandbørsten bruges af omsorgspersonen til flere personer efter tur, f.eks. på et bosted, plejehjem, hospital m.v.

Fakta: 

  • Elektrisk tandbørste med sonisk vibration, LED-lys i børstehovedet og sugefunktion
  • Mål: 43 x 38 x 268 mm
  • Vægt: 200 g
  • Farve: Højglanspoleret i hvid
  • Sonisk vibration: 14.000 rpm
  • Sugeevne: 500 ml/min
  • Posevolumen: 700 ml
  • Batteri: Genopladeligt lithium-ion 1,6 Ah
  • Opladningstid: 3 timer
  • IPX5-godkendt
  • Lithium-ion genopladelige batterier 1,6 Ah
  • Nem at rengøre
  • Vinder af flere innovationspriser
  • OBS: Der bør benyttes flydende tandgel med fluor (Ikke almindelig tandpasta) aht. G100’s sugeevne. Tandgel købes på f.eks. apoteket eller på nettet.

BLUEREO er et sydkoreansk firma, der har udviklet en elektrisk tandbørste, der på forskellig vis assisterer omsorgspersoner/plejepersonale, når de skal børste tænder på personer, der ikke selv er i stand til det. Dette kunne eksempelvis være brugere med rygmarvsskade, neurologisk sygdom, amputation mv.

Det er ikke let at børste tænder på en anden person, og det er baggrunden for BLUEREOs tandbørste, som har til formål at lette plejeopgaven og forbedre oplevelsen for både personen og plejepersonalet.

Velsagtens det sværeste ved tandbørstning er den mundvæske, som dannes under tandbørstningen. Der opstår risiko for fejlsynkning, og for personer med eksempelvis dårlig mundfunktionalitet eller ansigtslammelse kan spyt, tandgel, skum m.v. ryge ud af mundvigen og skal tørres af, før det spildes på tøj m.v.

Ikke alle personer kan selv spytte væsken ud, og uanset dette skal tandbørstningen afbrydes for en kortere eller længere pause, mens munden tømmes, så plejepersonen kan se, hvor der skal børstes, og så personen ikke får væsken galt i halsen.

Dette er årsagen til, at BLUEREO har indbygget en sugefunktion i tandbørstehovedet, som kan suge op til 500 ml i minuttet, hvilket fjerner væsken fra munden hurtigt, nemt og på en renlig måde. Væsken bliver suget op gennem tandbørsten og ledes væk med en slange, der fører til en foldbar plastpose, der kan rumme op til 700 ml. Posen kan nemt tømmes, når skruelåget er fjernet, og posen kan herefter skylles godt igennem, evt. med antiseptisk væske efter hver brug.

En anden udfordring er at få et godt udsyn i mundhulen under tandbørstning på en anden person. Derfor er den hvide LED-lampe ved tandbørstehovedet til stor hjælp, som på langt sigt kan hjælpe med at forbedre personens mundhygiejne og generelle helbredstilstand (talrige studier viser, at god tandhygiejne er af stor betydning for kroppens immunforsvar og personens generelle helbred).

Dertil kommer mange andre fordele ved en elektrisk tandbørste: Den er mere effektiv end en manuel tandbørste, da den har soniske rystelser, som sikrer en bedre rengøring og skånsom massage af tandkødet, den er nemmere at håndtere for plejepersonen, tandbørsten kan benyttes til flere personer ved at skifte børstehovedet mv.

Tandbørstehovedet har i øvrigt en låsefunktion, der sikrer, at det ikke kan ryge af under brug: Tandbørstehovedet sættes på og drejes derefter et par grader med uret, indtil det siger klik.

Sådan bruges OralClean G100-tandbørsten

  • Placer tandbørstehovedet, så det er rettet modsat tænd/sluk knappen. Øverst på tandbørsten er angivet et sort låsesymbol, der indikerer, at tandbørstehovedet er ulåst
  • Drej tandbørstehovedet med uret, således at tandbørstehovedet flugter med det røde låsesymbol, der indikerer, at tandbørstehovedet er låst fast på tandbørsten
  • Fastgør håndledsstroppen i hullet i bunden af tandbørsten
  • Påsæt slangen, der fører mundvand væk, i bunden af tandbørsten og før den ud gennem hullet/udskæringen i bundens sokkel, så tandbørsten kan stå oprejst på et bord uden at vælte
  • Slangen fastgøres omhyggeligt til skruelågets tud på den foldbare pose. Sørg for, at posen holdes opret og ikke ligger ned, idet væske ellers kan sive ud af ventilhullet i proppens top 
  • Sørg for, at slangen ikke har 'knæk' undervejs, idet der ellers opstår problemer med at føre mundvandet væk
  • Check, at opladningsstikket i bunden af tandbørsten er lukket omhyggeligt med det lille låg, så der ikke kommer væske ind ved et uheld
  • Hæng stroppen på posen rundt om din hals. OBS! Dette kan medføre en sikkerhedsrisiko, hvis personen er udadreagerende i situationen. Alternativt kan den hænge på andre objekter, f.eks i en bæltestrop med den medfølgende karabinhage, eller med stroppen over en stoleryg, sengens hovedgærde m.v.
  • Tag håndledsstroppen på tandbørsten om dit håndled, så tandbørsten ikke pludselig tabes ud af hånden
  • Personen bør ikke ligge vandret med sin overkrop, sørg for, at der er mindst 30 graders vinkel i hofteleddet
  • Tandbørsten tændes ved et enkelt tryk, hvor den starter med lys og soniske rystelser. Hvis man trykker igen, slår den over i sugefunktionen (og lys). Trykkes endnu en gang, slår den tilbage til tandbørstning med soniske vibrationer
  • OBS! Med den nye model kan der desuden vælge et alternativt setup, hvor Bluereo både suger, har soniske rystelser og lyser på samme tid. Dette kan være specielt velegnet ved fejlsynkningsproblematikker
  • Tandbørsten slukkes ved at holde knappen inde i 2 sekunder
  • Efter brug suges et glas rent vand igennem tandbørsten, evt. med antiseptisk væske
  • Fjern tandbørstehovedet og brug den medfølgende rensebørste til at rengøre røret, hvor mundvandet føres igennem tandbørsten
  • Tøm posen og rens den med vand og evt. antiseptisk væske
  • Opbevar tandbørsten et sikkert sted
  • Tandbørsten indikerer med rødt lys, når den oplader og lyser grønt, når den er fuldt opladet.

Dette indeholder pakken:

  • 1 stk. OralClean G100 sonisk, elektrisk tandbørste
  • 2 stk. udskiftelige tandbørstehoveder
  • 1 stk. slange til sugefunktion
  • 1 stk. foldbar pose til sugefunktion med nylonstrop og karabinhage til ophæng under brug
  • 1 stk. rensebørste til tandbørstekomponent
  • 1 stk. håndledsstrop til tandbørstekomponent
  • 1 stk. opladerledning (USB)
  • 1 stk. opladerstik
  • OralClean G100 indeholder 1 stk. genopladeligt lithium-ion batteri 1,6 Ah.


Ekstra dele (tandbørstehoveder, rensebørster, slanger, foldbare poser m.v.) kan tilkøbes.

Her kan du se nogle illustrative videoer om brugen af OralClean G100-tandbørsten: