Drop-shipping konceptet

Drop-shipping - hvad er det?

Hos Gloria Mundi Care arbejder vi ud fra et drop-shipping-koncept.

Det betyder, at de varer, du bestiller, ikke nødvendigvis sendes fra vores eget lager, men direkte fra vores leverandører – på vores vegne – og direkte hjem til dig.

Der er ikke noget hokus-pokus over det - ej heller noget skummelt i konceptet.

Forklaringen er, at vi kun har et eget lager med nogle af de mange produkter, du kan se på vores hjemmeside.

Mange af vores varer bliver derfor sendt fra producenter i f.eks. Tyskland, Sverige, Finland m.v.

Hovedparten af vores ordrer bliver dog sendt fra andre lagre i Danmark, da det er mest effektivt og omkostningseffektivt, at de sendes direkte til dig som kunde og ikke skal forbi vores lager først.

Flere varer = flere pakker

Hvis du bestiller flere forskellige produkter på én gang, kan du derfor opleve at modtage dem i flere separate pakker – ofte fra forskellige leverandører og på forskellige tidspunkter, men oftest nogenlunde samtidigt.

Betaler jeg fragt for hver pakke?

Nej, du betaler kun én fragtpris – uanset hvor mange pakker dine varer leveres i.

Vi dækker selv omkostningerne ved de ekstra forsendelser, så du kun betaler den faste fragt, der gælder for hele ordren.

Og husk: Der er gratis fragt ved køb over 600 kr. inkl. moms.