Skohorn

Skohorn

Skohorn

Skohorn med langt skaft er et simpelt, men yderst praktisk hjælpemiddel i hverdagen.

Med et langt skohorn undgår du at skulle bøje dig ned for at tage sko på - og undgår den fare det er at skulle balance på ét ben, når skoen skal på.

Lange skohorn i træ og metal - eksempler

Se bl.a. det flotte og stilrene skohorn fra Edblad, som også fås i en 'guld'-udgave. Eller det elegante skohorn fra Gastrock af ædeltræ, som har en rustik læderstrop i den ene ende.

Begge skohorn vil pynte i din entré eller i dit bryggers.

Skohorn i træ - fordele

Døjer du med gigt i hænderne, skal du vælge et let og 'lunt' skohorn som det ovennævnte Gastrock skohorn i træ, som ovenikøbet er godkendt af Gigtforeningens ekspertpanel, fordi det skåner smertende fingerled og føles lunt at røre ved. Skohornet indgår i en særlig tilbudspakke med 'gigthjælpemidler', vi har lavet, som retter sig mod de udfordringer, man kan have i dagligdagen, hvis håndfunktionaliteten er nedsat som følge af leddegigt eller slidgigt m.v.

Du kan også få mere vide om at leve med gigt i artiklen på Hjælpemiddelbloggen.

Vis som Gitter Liste

4 varer

Faldende orden
pr. side

Skohorn med langt skaft

Et skohorn er nok et af de ældste eksempler på opfundne hjælpemidler - foruden stok, briller og kørestol. Et simpelt redskab, som gennem mange år har gjort hverdagen nemmere for mange mennesker.

Et skohorn med langt skaft hjælper dig med at få sko på, uden at du behøver at bøje dig langt ned. Med skohornet kan du i oprejst position placere skohornet bag din hæl og lade dine sko eller støvler sko glide på uden problemer.

Det lange skaft gør det muligt for personer med dårlig balance eller mobilitet at få sko på uden hjælp, eller uden at de behøver at sidde ned. Skohorn fås i mange forskellige designs og materialer, typisk metal, træ eller plastik.

Fælles for dem alle er, at de sørger for, at du sikkert og nemt kan få dine sko på hver dag uden at tabe balancen.

Hvad kendetegner et godt skohorn?

Et skohorn skal først og fremmest være nemt at gribe om med hånden, så du har et sikkert greb om det, når hælen sættes imod det nederste stykke. Tynde, glatte greb kan være svære at håndtere og meget upraktiske, da skohornet gerne skulle være en hjælp til at få sko nemt på.

Risikoen for at tabe balancen, når man står på et ben i foroverbøjet stilling, er stor, så er du meget usikker på benene eller har en dårlig balance, bør du under alle omstændigheder sætte dig ned, når sko og støvler skal på.

Til dette kan du bruge en skammel eller et praktisk, væghængt klapsæde, som hurtigt kan klappes op, når det ikke er i brug.

Skohorn skal også helst være udformet med en runding på langs af skaftet, så hælen nemt kan følge skohornet ned i skoen. Det bør også være afrundet pænt nederst på skohornets skaft for at forhindre ridser på skoen.

Et skaft på et skohorn bør være rimeligt kraftigt, så det ikke knækker under belastningen af foden og din vægt, når du træder ned i skoen/støvlen.

Skal skohornet være en hjælp i dagligdagen, er det en stor fordel, at det er så tilpas langt, at du ikke kommer ud i akavede stillinger, en længde på mindst 40-60 cm vil være passende for både små og store personer.

Slutteligt er det en fordel, at skohornet er udført i et flot design, så det pynter ved at hænge fremme og lige ved hånden, så det er let at bruge i dagligdagen. Flere af vores skohorn kan fås med krog, hul eller en strop til at hænge op.