Hygiejne ved køkkenvasken

Hygiejne ved køkkenvasken

Hygiejne ved køkkenvasken – nemmere og mere berøringsfri håndvask

Når du arbejder i køkkenet, er hyppig håndvask en naturlig del af hverdagen for at opretholde et højt hygiejneniveau. Med de rette løsninger kan det samtidig gøres både nemmere og mere hygiejnisk.

Sensorsæbedispensere er en praktisk løsning, der hjælper med at reducere kontakt og dermed begrænse spredning af snavs og bakterier. Du undgår at røre ved dispenseren med beskidte hænder, og flere modeller kan også anvendes til opvaskemiddel, så du nemt kan dosere direkte på opvaskebørsten.

Vi har samlet et udvalg af ergonomiske og miljøvenlige sensorsæbedispensere, der egner sig godt til brug ved køkkenvasken og gør hverdagen lidt mere enkel.

Leder du efter en god opvaskebørste, kan vi anbefale modeller fra OXO Good Grips, som er kendt for deres ergonomiske design, selvom de ikke indgår i vores eget sortiment.

Vores praktiske og funktionelle køkkenprodukter

Heldigvis er køkkenarbejde ikke kun opvask og håndvask, men også madlavning. Udforsk også vores udvalg af køkkenredskaber, bestik og service, koge- og bage grej samt diverse køkkenartikler, der gør madlavningen lettere og mere funktionel.

 

Vis som Gitter Liste

9 varer

Faldende orden
pr. side

Gode råd til opvask i hånden

Opvask i hånden kan være et uoverskueligt projekt, men den er ikke til at komme udenom. Her får du en række gode råd til, hvordan du kommer igennem den på den nemmeste og reneste måde. 

Start med at sortere din opvask, så bestik og glas står først for, derefter tallerkner og til sidst fade, skåle, gryder, pander osv. Husk også at forberede en tørreplads, inden du går i gang. Det kan f.eks. være et opvaskestativ eller blot et rent viskestykke, som du kan stille fra på.

Fyld så din rene køkkenvask eller opvaskebalje halvt op med varmt vand og hæld et par dråber opvaskemiddel i, mens vandet stadig løber. 
Nu er du klar til at gå i gang. Sørg for at have en opvaskebørste, som er god at holde på og som ikke ridser eller ødelægger dit service. Sørg også for at have en skuresvamp klar til gryder og pander.
Start med glassene. Tag så bestikket og derefter tallerkner. Slut af med at tage fade og skåle og til allersidst er det blevet tur til gryder og pander.

Når opvasken er taget, kan du vælge at lade tingene lufttørre i et stativ eller på et viskestykke. Sørg her for at glas, skåle, gryder osv. vender med bundet i vejret, så vandet kan løbe fra.

Bestikket tørrer flottest, hvis det står oprejst i f.eks. et stativ eller et krus. 

Vil du hellere tørre af med det samme, er det vigtigt at bruge et rent og tørt viskestykke. Husk at bruge et blødt bomuldsviskestykke til dine glas, så de ikke bliver ridset.