GOKO Fodstøtte - God Siddestilling På Toilettet
Problemer med at 'lette' sig ved toiletbesøg kan skyldes mange ting, men en af vanskelighederne skyldes faktisk noget så almindeligt som designet af vores toiletter.
Siden menneskets oprindelse har vi siddet på hug, hvilket også er den anatomisk mest hensigtsmæssige position, når tarmene skal tømmes.
Nutidige toiletter er behageligere og mere magelige at sidde på, især hvis man døjer med stive led og manglende kræfter til at komme op igen fra hugsiddende stilling.
Ikke desto mindre kan toiletbesøg lettes og forkortes og f.eks. hæmorider i nogen grad forebygges, hvis man indtager en position så tæt på den hugsiddende stilling som muligt.
Dette er baggrunden for designet af GOKO, som kan benyttes siddende på toilettet og uden den store ulejlighed.
GOKO består af en stang til at holde fast i og med en tværstang monteret til at placere fødderne på, så disse hæves et vist stykke over gulvet.
Læner man sig let fremover med rank ryg, skabes der anatomisk en lettere passage af afføringen - en udretning af det sidste stykke af tyktarmen og endetarmen, som det kan læses i nedenstående artikel ("Den optimale siddestilling ved toiletbesøg" af specialesygeplejerske Gerd Johnsen).
Fakta:
- Højde: 77 cm
- Bredde: 32 cm
- Dybde: 7 cm
- Føddernes placering over gulv: 15-49 cm (trinløs justering efter behov)
- Vægt: 1,2 kg
- Max. brugervægt: 100 kg
- Udført i holdbare materialer: Aluminium, plastic (PC/ABS, TPV), acetat (POM), stål (snaplås)
- Kan benyttes både stationært (stillesiddende) eller dynamisk (rullende bevægelse)
- Kan aftørres med en blød klud med almindelige (ikke-ætsende og ikke-slibende) rengøringsmidler, tåler afspritning
- Pladsbesparende produkt, flot design
- Vægbeslag medfølger.
Du kan også overveje vores Smarte Mini Skammel og MOWOOT Tarmstimulerende Mavebælte, hvis løsningen med GOKO ikke (fuldt ud) afhjælper dine udfordringer med forstoppelse.
Baggrunden for designet af GOKO
GOKO er designet til at afhjælpe problemer med forstoppelse og afføring, og for at du kan indtage den optimale siddestilling på toiletsædet, dvs. foroverbøjet i en vinkel med ca. 30-40 grader mellem torso og lårben.
Den normale siddeposition på toilettet, som er den mest almindeligt anvendte i dag i det meste af verden (ca. 90 grader), hæmmer i betydelig grad udskillelsen af afføring fra kroppen.
I denne position bøjes rektum (endetarmen) i en 90-graders vinkel af den såkaldte puborectalis-muskel, og dette gør det i særlig grad vanskeligt at lette sig for afføring, ligesom der er risiko for en vis ophobning af fæces.
En forkert siddeposition på toilettet øger også risikoen for at bruge ekstra lang tid på toilettet, ligesom f.eks. hæmorider kan være en uheldig følge af langvarige toiletbesøg, hvor der presses for at lette sig.
GOKO hjælper således med at indtage den rigtige anatomiske stilling for kroppen, den såkaldte "squatting position", hvor endetarmen er lige og uden krumninger, og hvor puborectalismusklen er løs og ikke blokerer for tømningen af tyktarmen.
Hvordan bruges GOKO?
GOKO kan monteres på væggen med det medfølgende vægbeslag, så den sidder i praktisk afstand fra toiletsædet.
Afstanden på fodstøttens placering over gulvet (markeret med to små fødder) kan nemt indstilles med en snaplås på bagsiden. Hvis flere personer benytter GOKO og ønsker forskellige højdeindstillinger, kan tallene under håndtaget på stangen bruges til at huske yndlingspositionen. Prøv dig frem, indtil du finder den bedste højdeindstilling for dig.
Den ene del af håndtaget er flytbart, og dette sikrer, at man kan gribe med to hænder under hinanden på GOKO.
Stationær brug af GOKO: Sæt GOKO nogle cm foran kummens kant og placér fødderne på fodstøtten, så dine fødder vender samme vej som de skitserede fødder. Grib om håndtaget, så stangen stadig er i lodret position og dine knæ åbne til siderne. Sid med rank ryg og læn dig forover. Du kan også bruge GOKO, hvor du skiftevis sidder foroverbøjet og læner dig tilbage og trækker stangen med dig uden at flytte GOKO fra gulvet.
Dynamisk brug af GOKO: En anden metode, som især er nyttig ved lang tids forstoppelse eller akut opstået 'oppustethed', er at vende GOKO 180 grader, så de skitserede fødder vender modsat dine egne fødder, når du sidder på toilettet. Du skal gribe foroven med den ene hånd på stangen og skubbe det flytbare håndtag længere ned for bedre greb med den anden hånd. Herefter placerer du GOKO et par cm foran kummens kant og placerer fødderne på fodstøtten. Du skal herefter tilte stangen mod dig, indtil GOKOs hjul rører gulvet og skub GOKO fra dig med benene, mens du holder fast i stangen. Træk herefter GOKO til dig til udgangspositionen, idet du bruger muskulaturen i arme og ben. Gentag bevægelsen i en jævn rytme. Når du har overstået toiletbesøget skal du tage fødderne ned, før du rejser dig - du må IKKE støtte dig til GOKO, da hjulene kan få den til at trille væk under dig.
Forsøg dig frem, indtil du finder den højde, dine fødder skal være i, og så du benytter den metode, du har størst succes med under toiletbesøget.
Hvem kan have glæde af GOKO?
Alle, som ønsker at forebygge problemer med forstoppelse, hæmorider m.v., og alle, som allerede oplever udfordringer med dette, herunder personer med kronisk sygdom, medicinsk indtag, som forårsager forstoppelse, gravide, der oplever problemer med at f.eks. hæmorider m.fl. Børn under 15 år må ikke benytte produktet (ihht. producentens anvisninger).
Rengøring af GOKO
GOKO er nem at rengøre med en blød klud med almindeligt rengøringsmiddel eller desinfektionsmiddel. Der må ikke benyttes slibende eller kemisk ætsende rengøringsmidler eller slibende redskaber på GOKO.
På undersiden af GOKO kan der ved hjulene samle sig støv og hår, som bør fjernes jævnligt, f.eks. med en lille blød børste for optimal funktion, ligesom hjulene bør aftørres jævnligt.
Her kan du se, hvordan GOKO benyttes:
Her kan du se, hvordan GOKO produceres: