Interaktiv Musikpude inmuJOY til ASF og ADHD

main product photo
6.750,00 kr. 5.400,00 kr.
Varenummer
3-130-006

inmu JOY Interaktiv Musikpude er et unikt, nyskabende og sansestimulerende hjælpemiddel, som med sit fængslende og eventyrlige musikunivers og dybe vibrationer kan skabe lyst til bevægelse og velvære for personer med ASF, ADHD og andre med særlige behov.

Musikuniverset udvikler sig, alt efter hvordan den bevæges, trykkes eller krammes.

Den er designet i lækre materialer i høj kvalitet, og betrækket kan selvfølgelig vaskes efter behov på 60 grader Celsius.

Dens udformning giver lyst til at blive taget op, holdt om og til at indgå som et naturligt og værdigt element i hverdagen. Den er foret med naturmaterialer og kan tåle moderate stød, som f.eks. at blive tabt eller kastet på gulvet, om uheldet er ude.

Den er meget enkel at bruge: Den starter, når den mærker berøring, rystelser eller anden bevægelse, og den bliver ved med at spille sin unikke musik ca. 2 minutter efter, at man har lagt den fra sig. Musikken dannes, efterhånden som den mærker berøring og stiger i intensitet, hvis den f.eks. rystes eller bevæges hurtigt.

Da der ikke er nogen startknap, kan alle intuitivt bruge den - og dens genopladelige batteri skal kun lades op ca. hver 3. uge (transformer og ledning medfølger). Når batteriet er ved at være afladet, giver den nogle distinkte lyde fra sig (to toner samt 3 bankelyde), som stopper, når man sætter ladestikket i puden og begynder genopladningen.

Fakta:

  • inmuJOY er enkel at bruge og aktiveres ved simpel berøring
  • inmuJOY stopper ca. 2 minutter efter den sidste berøring eller bevægelse
  • Musiktype: Drømmende, melodisk musik med flere specielle lyde
  • Musikkens volumen kan justeres efter brugerens behov, se filmen nedenfor
  • Yderbetræk: Bløde blandingsprodukter
  • Farver: Grønlige/turkise nuancer, gyldne tråde, gult velour og beige 'teddybear'-stof m.v.
  • Ekstra betræk kan købes
  • Allergivenlige materialer
  • Vaskbart (yder-)betræk: Tåler maskinvask ved max. 60 grader C, vaskes med vrangen ud, lufttørres
  • Inderbetrækket kan ikke vaskes, men aftørres evt. med en fugtig klud
  • Inderbetrækket er vandafvisende (men ikke vandtæt)
  • Vægt: Ca. 450 g
  • Maksimalt tryk på puden: 100 kg, kan tåle moderate stød og at blive tabt på gulvet
  • Pudens genopladelige batteri holder til ca. 3 ugers moderat brug, før det skal oplades (transformerstik og ledning medfølger)
  • OBS! inmuJOY Musikpude er kun beregnet til indendørs brug.
 
 
 
Var det ikke den musikpude, du ledte efter? Her kan du se vores øvrige musikpuder.
 
 

Interaktiv Sansestimulering - til velvære, beroligelse, adspredelse og glæde!

En inmuJOY er en lille, rund pude med lækkert, blødt og allergivenligt betræk, som qua sit design indbyder til at blive taget op, holdt om - og til interaktion. Den er nem at bruge: Den har et eventyrligt, musikalsk univers, som starter, når den blivet taget op eller bliver rørt ved.

Har man brug for at tage den med sig, fylder den ikke meget i tasken, og den er også god at have i skødet, hvis man ofte sidder i en lænestol eller er kørestolsbruger.

Puden har et lille håndtag, så man kan tage den med sig, desuden to små stropper, som bruges til at fastgøre skulderremmen til.

inmuJOYs dybe vibrationer forplanter sig til ben og hænder og virker stimulerende og vækker interesse.

Selvom brugeren ikke har mange kræfter, kan den give lyd fra sig, og den har ikke nogen knapper eller andet, som man skal forholde sig til.

Den er designet med et blødt område med lomme på bagsiden, som man kan undersøge og bruge til at stikke hånden ind i. Lommen kan vendes rundt på den anden side, så hele bagsiden fremstår blød og indbydende.

De små elegante 'bølger", som bugter sig hen over forsiden, er også beregnet til at blive udforsket, eller man kan følge dem med fingerne, da de er glatte og rare at røre ved. Også puden er dejlig at holde om: Den er udført af forskellige stoftyper og er ikke større, end at man nemt kan løfte den til f.eks. ansigtet, selvom man har få kræfter over albuen.

Pudens musikunivers ændrer sig hele tiden, alt efter hvordan man behandler den: Når man lægger hånden på puden eller tager den op, starter et eventyrligt univers af musik, som hele tiden udvikler sig, alt efter hvad man gør ved den. Forskellige lyde af musikinstrumenter kommer frem, f.eks. når den rystes hurtigt, harmonierne og de melodiske elementer er udviklet af en filmkomponist, der er vant til at tage musikelementer, der kan danne billeder på nethinden af den lyttende.

Det interaktive element af inmuJOY gør den egnet til både at bringe en person med ASF, ADHD eller lignende ro og velvære, hvis den behandles blidt, og kan også bruges til bevægelse og aktivitet, hvis den bevæges mere aktivt af brugeren. Den kan benyttes aktivt til f.eks. afledning i situationer, hvor der er brug for at mindske agitation, som f.eks hvis en bruger bliver udadreagerende.

Hvordan bruges inmuJOY?

inmuJOY Interaktiv Musikpude er udviklet til intuitivt at kunne bruges af alle, selv de yngste og mindst teknologikyndige.

Den er designet uden knapper eller ledninger, som man skal forholde sig til. Den starter ved berøring eller bevægelse, og den stopper et lille stykke tid efter, at den holdes i ro. Har man brug for at transportere inmuJOY Musikpude, uden at den giver lyd fra sig, kan man lyne lynlåsen op og stikke ladestikket ind, så standser musikken, indtil ledningen fjernes igen.

inmuJOY Musikpude er lille, oval og ligner en smukt designet dametaske eller en interesant sofapude. Dets form gør det let for den brugeren at relatere sig til, og den vil nemt kunne indgå som en naturlig og værdig del af en hverdag.

Den er bygget af robuste materialer, der giver produktet en lang levetid. Det allergivenlige og bløde betræk kan nemt tages af og vaskes på 60 grader Celsius.

inmuens lækre og elegante betræk er designet af Emilie Wiehe, der har vundet en Danish Design Award – New Talent i 2017 for sit arbejde med produkter til demente. Hun har siden været designeren bag alle de tre inmu Interaktive Musikpuder: inmuRELAX, inmuDANCE og nu inmuJOY.

Hvilken type musik spiller inmuJOY - og hvor højt?

I inmuen er indbygget en række avancerede algoritmer, der kan aflæse og reflektere håndens bevægelser på inmuen, den tilpasser sig simpelthen til brugerens bevægelser.

Musikken varierer i klang og kraft, alt efter hvordan den behandles. Musikkens volumen kan justeres, og den er også så tilpas høj, at også let hørehæmmede kan høre musikken. Hørehæmmede brugere har også vha. vibrationerne glæde af inmuJOY, og den vækker interesse også uden, at musikken kan høres.

Musikken skabes i nuet, og den bliver derfor heller ikke trættende at lytte til i længere tid. Musikuniverset er skabt til at kunne give brugeren et slags musikalsk eventyr, som hele tiden udvikler sig.

Inmuens musik er komponeret eksklusivt af komponist Jørgen Lauritsen (https://www.jorgenlauritsen.dk) til at blive brugt i inmuJOY. 

Her kan du se, hvordan man kan bruge inmuJOY:

InmuJOY (og inmuRELAX) kan også benyttes i undervisningssituationen i skolen:

Hvor ofte skal inmuJOY oplades?

inmuJOY Musikpude kan bruges i op til 3 uger uden opladning, dog skal den oplades oftere, hvis den bruges meget aktivt hver dag.

Når inmuen skal lades op, lynes yderbetrækket op, hvorefter man sætter den medfølgende oplader til det runde opladerhul, der ligger gemt under lynlåsen.

Opladerhullet er gemt inde i inmuJOY på en sådan måde, at det ikke lider overlast i forhold til 'pillefingre'.

Hvordan klares rengøring og hygiejne for inmuJOY?

Musikpudens betræk kan let tages af og vaskes i maskine ved max 60 grader Celsius, idet man bør følge den medfølgende vaskeanvisning. Der bør ikke benyttes skyllemiddel, ligesom betrækket evt. kan strækkes forsigtigt i form i våd tilstand, hvorefter det lægges til tørring. 

Ekstra betræk kan købes her, så du også kan bruge din inmuJOY Musikpude, selvom et betræk er lagt til vask. 

Sådan indstiller du lyden på din inmuJOY:

Sådan oplader du din inmuJOY:

Sådan slukker du din inmuJOY:

Her kan du se, hvordan inmuRELAX (en pendant til inmuJOY og inmuDANCE, blot i en beroligende version) virker på demente: Film med inmuJOY kommer snarest muligt!

 
 

Vil du læse mere om musikterapi? Så kan du læse vores artikel på Hjælpemiddelbloggen.