LivaWheel - hjulsæt til spisestole m.v.

main product photo
Fra 3.400,00 kr. 2.720,00 kr.
Kun %1 tilbage
Varenummer
2-181-001

LivaWheel er en innovativ og smart løsning til personer, der kan have svært ved at trække sig selv og en stol ind til (spise-)bordet. Det kan være pga. gigt, hofte- eller rygproblematikker, hemiplegi, nedsat muskelstyrke eller lignende.

Hjulene er bløde og letløbende, og det kræver ikke mange kræfter til at rulle en stol ind til et bord ved egen kraft.

LivaWheel består af nogle 'bøjler', der kan reguleres i bredde, og som har hjulsæt monteret i hver ende. I hvert beslag er der nogle små plasticindsatser, som kan tages ud eller sættes i, indtil man finder den rigtige størrelse til den konkrete stol, man ønsker at bruge sammen med LivaWheel.

Hjulene fungerer bedst ved hårde gulve (klinker/fliser, træ, linolium m.v.) og kan ikke benyttes på tæpper og lignende pga. hjulenes størrelse og overflade.

LivaWheel har en automatisk bremse, som låser hjulene, når man rejser og sætter sig. Når man sætter sig, frigives bremsen, så man kan flytte sig/rulle frem eller tilbage.

Tilkøb: Til brug for f.eks. bosteder, plejehjem m.v. kan der tilkøbes et sæt 'stop-klodser', som placeres bag de to bagerste hjul og som sikrer, at stolen ikke utilsigtet bevæger sig baglæns under f.eks. spisning.

Fakta:

  • Passer til de fleste stoleben vha. de små indsatser, der kan udskiftes

  • Stolebensmål: Op til 4 x 4 cm

  • Stolebenenes bredde kan variere fra 27-49 cm

  • Materiale: Rustfrit stål og plast

  • Automatisk bremsesystem

  • Ridser ikke gulvet

  • Samlet vægt af LivaWheel: 2 kg

  • Maks. brugervægt: 160 kg

  • Fungerer ikke godt på tæpper

  • OBS! Bør ikke benyttes af personer under 15 år uden opsyn af en voksen

  • TILKØB: Stop-klodser til bagerste hjulsæt til bremsning af hjul under f.eks. spisning (relevant for bosteder, plejecentre m.v.).

LivaWheel er et nytænkende hjælpemiddel til dine almindelige møbler

Ideen til LivaWheel er opstået ud fra opfinderens eget behov for at finde et hjælpemiddel, som kunne bruges sammen med almindelige stole og som kunne give ekstra mobilitet i nogle situationer, som nogle gange kunne være af midlertidig art. Det kunne f.eks. være efter operation eller under genoptræning, hvor man ikke har lyst til at fylde sit hjem med en masse hjælpemidler som en midlertidig foranstaltning.

LivaWheel-udstyret syner ikke af meget i daglig brug, men funktionaliteten er stor, og det kan bruges mange steder. Skal man f.eks. til familiemiddag, kan man nemt tage det med sig, så man ikke skal have hjælp, når man spiser ude.

Hvordan monterer jeg hjulene på stolen?

  • 1. Placer stolen foran bordet, hvor den skal bruges.
  • 2. Placer 'skøjterne' bag stolebenene og juster stangen, så den flugter med stolebenenes bredde.
  • 3. Drej produktet, så stangen er placeret under stolesædet (brug ikke stangen til at hvile dine fødder).
  • 4. Vælg den mindste plasticindsats, som stolebenet kan passe ind i (ud af de tre muligheder), og placer stolebenet i fordybningen.
  • 5. Løft først de forreste stoleben ind i indsatserne, efterfulgt af de bagerste ben.
  • 6. Juster stangen til den kortest mulige længde.

Vedligeholdelse og rengøring af hjulene

Rengør regelmæssigt produktet og sørg for, at hjulene er fri for snavs og hår. Brug sæbevand til at rense produktets overflade.

Om nødvendigt desinficeres med 70 % ethanol, 45 % isopropanol eller en lignende opløsning. Undgå rengøringsmidler med klor, da de kan skade materialet.

Fordele ved LivaWheel

  • Passer til de fleste stoletyper med ben.
  • Smart, automatisk bremsesystem: Uden vægt er LivaWheels hjul låst. Men man sætter sig på 'LivaWheel-stolen', kan man nemt bevæge sig frem og tilbage, når der er behov for det, idet bremserne frigives ved vægtbelastning (>42 kg).
  • Nem at montere, bruge og bringe med sig.
  • Nem vedligeholdelse
  • Holder i mange år med almindelig vedligeholdelse, da LivaWheel er udført i kvalitetsmaterialer.
  • Testet og godkendt af Teknologisk Institut.

'Stop'-klodser som tilbehør til LivaWheel

LivaWheel stopklodser anvendes i situationer, hvor en omsorgsperson har brug for at vide, hvornår borgeren skubber stolen væk fra bordet igen.

Med LivaWheel placeret op ad de bagerste hjul på de bagerste stoleben, kan stolen ikke trille bagud.

Sådan bruges LivaWheels bremseklodser (1 sæt/2 klodser):

  1. Stopklodserne placeres op ad de bagerste hjul på de bagerste stoleben. Vend klodserne, så den buede side flugter med hjulene, og du kan se de to huller
  2. Når borgeren skal kunne skubbe sig væk fra bordet, fjernes klodserne igen
  3. Brug evt. de to huller i designet til at sætte stopklodserne i en snor hver og hav dem i en nøglering eller lignende.