Detaljer
Formålet med Raizer M Løftestol
Raizer M er en mekanisk løftestol, som hjælper liggende personer op efter et fald, hvor de ikke selv kan komme på benene.
Der kræves kun hjælp af en enkelt person, der samler Raizer M omkring den faldne person og betjener håndsvinget, mens personen langsomt følger løftestolen op i siddende stilling. Selve samlingen og løftet til siddende stilling tager kun få minutter og kræver ikke mange kræfter fra hjælperens side.
Raizer M løftestolen er et oplagt hjælpemiddel for privatpersoner såvel som private virksomheder at have i nærheden, hvis uheldet skulle være ude.
Sådan bruges Raizer M
Raizer er designet med hensyntagen til både den liggende person og til hjælperens sikkerhed. Raizer M sikrer et ergonomisk korrekt og skånsomt løft for begge parter, men især hjælperen undgår overbelastning af f.eks. ryg, ben og arme.
Samtidig sikrer Raizer M et stabilt og trygt løft for den liggende person, og det er muligt at benytte den i situationer, hvor der er begrænset plads.
Løfteanordningen er nem at bruge for f.eks. pårørende og kræver en meget begrænset oplæring, da alle dele er tydeligt mærket med farve, så de kun kan sættes sammen på den korrekte måde.
Det tager få minutter at pakke udstyret ud, og det fylder ikke meget under opbevaring i f.eks. et skab eller under en seng.
Sådan bruger du Raizer M:
- Hjælperen finder Raizer M frem
- Sikkerhedsselen sættes på ryglænet, se Kvik Guiden og video nedenfor
- Den liggende persons ben løftes til 90 graders vinkel. Raizers M's sæde skubbes under benene på personen
- Raizer ryglænet skubbes forsigtigt under personens ryg, og ryglænet klikkes på sædet
- Raizer M's nederste 'ben' sættes på akslen på venstre side side af sædet
- Raizer M's øverste 'ben' sættes på den venstre side af sædet
- Det samme gentages på højre side af Raizer M's sæde med ryglænet
- Sikkerhedsbæltet spændes omkring hoften på den liggende person
- Evt. nakkestøtte (tilbehør) lægges ind bag personens nakke og ryg (foran ryglænets dele)
- Håndsvinget sættes i hullet på den side af sædet, der passer hjælperen bedst
- Nu er Raizer M klar
- Hold en hånd under personens nakke (hvis nakkestøtte ikke anvendes, denne kan tilkøbes) og drej rundt på håndsvinget i pilens retning
- Der kan holdes en pause med håndsvinget når som helst, og det kan slippes, uden at Raizer M kører ned igen
- Raizer M stopper automatisk løftet, når personen er i siddende person
- Når personen står op igen, køres Raizer M ned igen i liggende position med håndsvinget og skilles ad.
Her kan du se, hvordan Raizer M bruges: