Detaljer
iEAT dæmper brugerens tremor
EAT understøtter brugeren ved måltiderne ved at koordinere de nødvendige bevægelser, så maden kommer sikkert fra tallerken til mund.
For personer, der lider af spasmer eller rystelser (tremor) ophæver den de ukontrollerede bevægelser ved hjælp af en dæmpende mekanisme.
iEATs arm yder modstand, hvilket gør det muligt for brugeren at udføre kontrollerede bevægelser under spisningen.
Elegant og transportabelt udstyr
iEAT udmærker sig ved sit rene og flotte design i hvid/sort/stål, foruden at udstyret er nemt at skille ad og medbringe, når man ønsker at spise hos andre eller på restaurant:
Armen skrues af, skeen trækkes ud af hullet, og skruestikket/bordklemmen skrues af, hvorved basis kan lægges i en taske med det øvrige udstyr. Alle dele er nemme at rengøre, ligesom skeen kan gå i opvaskemaskinen. Skeen fås enten i metal eller coated.
Udstyrets basisdel sættes direkte på bordet og skrues fast med skruetvingen. Den medfølgende tallerkenholder sættes på et stykke skridsikkert underlag (diameter 19 cm), hvorpå tallerkenen placeres. Der er således ikke brug for en underlagsplade eller lignende for at hæve tallerkenen op.
Når løftearmen føres ned mod bordet, kan tallerkenen denne nemt drejes rundt på tallerkenholderen, så den ønskede mad kan blive skubbet op på skeen.
Fra højre- til venstrehåndsmodel
Løftearmen/-stangen kan på få sekunder laves om fra en højrehåndsmodel til en venstrehåndsmodel, hvor f.eks. flere brugere skal benytte den (eksempelvis på institutioner/skoler, hvor der spises i hold m.v.). Skeen skiftes nemt om fra den ene til den anden side af løftestangen, hvor den er monteret med en smart magnetmekanisme. Hvis iEAT kun skal bruges af en person, vil hullet på den modsatte side af løftearmen kunne afblændes med en lille prop, som medfølger, så iEAT fremstår helstøbt og elegant.
Model til personer med få armkræfter - iEAT Light
En tilsvarende iEAT-model kan benyttes af personer med nedsat muskelkraft og/-eller koordinationsproblemer, her virker iEAT Light ved at tilbyde næsten ingen modstand, hvilket gør det muligt for brugeren at udføre kontrollerede spisebevægelser ved hjælp af meget lidt muskelkraft. Pris og leveringstiden er som ved ovenstående model, kontakt os gerne for nærmere oplysninger.
Sådan virker iEAT
Her kan du se iEAT i et indslag hos TV Syd: