Detaljer
SwnX Fodgynge: Hjælper med uro og holde fokus
Stifteren af firmaet Resense opfandt SwnX Fodgyngen, da han i sit arbejde som skolelærer indså, at der var brug for et redskab, som lydløst kunne afhjælpe den uro, som enkelte elever følte ved at skulle sidde stille på en stol i flere undervisningstimer i løbet af en skoledag. Uro, som ofte forplantede sig til de øvrige elever og forstyrrede undervisningen og elevernes koncentrationsevne.
Løsningen blev SwnX Fodgynge, som på enkel og alligevel aktiv vis hjælper elever med at holde fokus på undervisningen og samtidig forbedrer deres ergonomi, da benene bevæges under bordet - og samtidig på helt lydløs vis.
SwnX Fodgynge er resultatet af en længere forsøgsperiode, hvor det endelige design udmøntede sig i en rund skive med påsatte bånd af skridsikringstape. Selve fodpladen er fremstillet i slidstærkt, bæredygtigt møbeltræ, og nylonrebet, som sørger for gyngefunktionen, er testet til 2 tons træk (dvs. klatrereb). Metalbeslag og skruer er ligeledes af høj kvalitet, som sikrer, at SwnX kan bruges i en lang årrække.
Fordele ved at benytte SwnX Fodgynge
Når man bruger SwnX Fodgyngen opnås flere fordele, bl.a.:
- Øget koncentration i de gøremål, man er i gang med
- En sundere kropsholdning
- Mindskede lændesmerter og rygproblemer
- Hævede fødder og ben undgås
- Bedre trivsel og velfære, da benene bevæges
- Metalbeslaget er udformet, så fodgyngen kan flyttes frem eller tilbage under bordet alt efter behov.
På en kontorarbejdsplads vil kolleger også sætte pris på, at fodgyngen er lydløs, når den er i brug. Dine ben kan bevæges frit eller også bare holdes et stykke over jorden uden bevægelse.
Når man bevæger benene, spænder og træner man musklerne omkring ryg, lænd og mave, herved opnås en rankere holdning, ligesom sovende ben og fødder undgås.
Ønsker du et redskab, som sørger for afveksling, når du står op, kan du benytte Steppie Balanceplade
SWNX rengøres nemmest ved at bruge en blød børste til at fjerne støv og fnug med jævne mellemrum.