Offroad Trekinetic K-2 Mk3 Terrængående Kørestol (K2) - foldbar
Den banebrydende kørestol K-2 giver dig muligheden for at leve et aktivt liv udendørs - også i vanskeligt terræn.
K-2 er den ideelle kørestol til ujævnt terræn. K-2 er konstrueret af kulfiber og aluminium og er dermed blandt markedets letteste kørestole. Derudover er de store hjul monteret forrest, hvilket giver dig en sikker fremdrift, også gennem f.eks. ujævn skovbund, i sand, græs, grus og mudder og sågar i sne.
K-2 er let, men utroligt stabil, og har du tidligere haft et aktivt liv, men er blevet begrænset, vil du nyde at få din aktionsradius udvidet med nye muligheder. I vedhæftede brochure (se nederst på denne side) kan du få et godt indtryk af, hvad en K-2-kørestol kan give dig af muligheder, når du kører i vanskeligt terræn.
Trekinetic K-2 leveres som standardfarve i sort, 'glossy' farvefinish med off-road dæk.
Fakta:
- Håndbygget terrængående kørestol med unik komfort og fleksibilitet
- Tilpasses til den enkelte brugers behov og ønsker
- Fås til både voksne og børn
- Drivsystem: Manuelt
- Har du brug for en elektrisk offroad-kørestol? Så tag et kig på Trekinetic GTE Terrængående, elektrisk kørestol - den elektriske udgave af K-2
- Tromlebremser - meget effektive og nemme at bremse med
- Kørestolens bredde (v/40 cm sæde): 71-86 cm
- Kørestolens bredde (v/48 cm sæde): 79-90 cm
- Kørestolens længde: 114 cm
- Kørestolens højde: 84-91 cm
- Materialer: kulfiber og aluminium
- Vægt: 15,6 kg (kan variere ud fra valg af tilbehør)
- Forhjulenes vægt (pr. hjul): 3,3 kg
- Stolens vægt (uden forhjul): 9 kg
- Max brugervægt: 114 kg
- Farve: Sort, men sædet (ydersiden) fås i alle RAL-farver mod tillæg
- Vendediameter: 100 cm
- Prisen på en K2 Mk3-kørestol starter ved pt. 61.500 kr. inkl. moms, fragt, transportforsikring m.v.
Tilbehør:
Som tilbehør kan f.eks. monteres:
- Dyna-bremser i aluminium
- Foldbare armlæn (fås i 2 forskellige bredder og også med læderpolstring)
- Skubbehåndtag (evt. med håndbremser)
- Ekstra lang benstøtte
- Halv fodplade (til f.eks. hemiplegikere, der kan 'gå' en kørestol frem med det ene ben)
- Hundesnor med særligt beslag
- Nakkestøtte mv.
Se vedhæftede tilbehørsoversigt (nederst på siden under 'Læs mere'), hvis du vil have et indtryk af de mange tilpasningsmuligheder, som Trekinetic tilbyder til både børn og voksne.
OBS! K-2 er ikke omfattet af de 14 dages fortrydelsesret i forbrugerkøb via internettet, da kørestolen bliver håndbygget specielt til dig.
Der er pt. 8-10 ugers leveringstid på kørestolen.
Kontakt os på tlf.nr. 5115 0110 eller [email protected], hvis du ønsker at prøve Trekinetic K-2 kørestolen - helt uforpligtende - i vores Showroom i Fredericia.
Trekinetics banebrydende kørestol K-2 er en manuel off-road kørestol, som er håndbygget og specielt velegnet til brugere, som lever et aktivt liv udendørs, og som har svært ved at færdes i vanskelige terræner med almindelige kørestole.
K2 kan også bruges indendørs, og den har en unik siddekomfort, da det specialkonstruerede sæde støtter i såvel ryg, lænd og i siderne.
Mange af vores brugere oplyser, at de kan sidde i deres Trekinetic-kørestol i mange timer ad gangen uden gener, da sædet understøtter en god, ergonomisk siddestilling.
K-2 er designet af tidligere Formel 1-ingeniør Mike Spindle, som i en lufthavn så en smart, ung mand, men i en kørestol, der lignede noget fra 1930'erne - og han begyndte at fundere over, hvorfor tiden havde stået stille på designsiden for kørestolene...?
På bagsiden af sit boardingcard skitserede han - uden særlig viden om kørestole eller handicappede - sit første udkast til en ny kørestol ud fra sin viden om materialer og teknik - og design skabt til kraftoverførsel og fart.
Efter mange års udviklingsarbejde og med tests af brugere kom han frem til K-2, som han siden tog patent på og videreudviklede til GTE, den elektriske, terrængående kørestol.
Begge modeller håndbygges til den enkelte brugers ønsker og behov i England, og kørestolene bygges i den rækkefølge, bestillingerne modtages.
Materialerne og designet er taget fra Formel 1-verdenen - chassis'et er f.eks. bygget i carbon-fibre i monocoque-konstruktion (den ydre skal er bærende), og alle materialer er stærke, men lette. K-2 vejer således kun ca. 15,6 kg, alt efter tilvalg af ekstraudstyr.
Og som under et Formel 1-løb kan alle dele adskilles let og hurtigt, hvilket gør det lettere at håndtere kørestolen, hvis man f.eks. ønsker at transportere K-2 i bil. Er man ude i terrænet, 'vinkles' hjulene som på sportskørestole, mens de sættes i lodret position i hjemmet, eller når man er i byen, så man nemmere kan passere døre.
K-2 fås både til voksne (i alle aldre) såvel som til børn, i hundredevis af forskellige farver (kun yderskallen af sædet males) og med en stor mængde ekstraudstyr: Skubbehåndtag, ekstra benlængde, halv fodstøtte, nakkestøtte, vandflaske, ekstra sædevidde og meget mere. Kontakt os for nærmere aftale og oplysninger om en prøvetur, udstyr og pris.
Det mener fysioterapeuten:
En robust forhjulstrukken kørestol, som har egenskaber, der kan sammenlignes med dem, som en forhjulstrukken bil har - lettere ved at komme op ad bakke, igennem sne og mudder o. lign forhindringer. Med de kraftige dæk og den let indstillige vinkling mellem hjulene (camber) kan stolen klare gader og stræder, hvor der er ujævnt og høje kantsten, ujævne skovstier og på stranden helt nede i vandkanten. Du sidder godt i stolen, sædet kan vinkles for- og bagover, og du kan bruge bremserne til at styre såvel retning som hastighed ned ad bakke. Stolen findes i to udgaver, udendørs med kraftige dæk, indendørs hvor ved hjulene skiftes let til glattere og smallere dæk og desuden kan den bygges som elkørestol.
Max. belastning: 114 kg.
Gloria Mundi Care har eneagentur på Trekinetic-kørestole i Danmark.
Her kan du se eksempler på K2-kørestoles køreegenskaber: