UDGÅET - Trekinetic GTE Mk3 Elektrisk Kørestol - Terrængående og sammenklappelig

main product photo
0,00 kr. 0,00 kr.
Varenummer
2-012-003

UDGÅET - TREKINETIC-KØRESTOLENE ER DESVÆRRE UDGÅET AF VORES SORTIMENT.

GTE Elektrisk Terrængående kørestol fra Trekinetic er en unik, håndbygget kørestol, konstrueret af kulfiber og med de store hjul monteret forrest, hvilket giver dig en sikker fremdrift, også gennem f.eks. ujævn skovbund, i sand, græs, grus, mudder og sågar i sne. Se også den terrængående Trekinetic K-2 kørestol, som ikke er elektrisk.

GTE er let, men utroligt stabil, og har du tidligere haft et aktivt liv, men er blevet begrænset, vil du nyde at få din aktionsradius udvidet med nye muligheder. I vedhæftede brochure (se nederst) får du et overblik over GTE's unikke design og konstruktion.

Leveres som standardfarve i sort, 'glossy' farvefinish og med MTB-dæk (kraftigt dækmønster) eller Citydæk (mindre dækmønster) efter ønske. Ydersiden af sædet kan dog fås i mange farver mod tillæg.

Som tilbehør kan f.eks. skubbehåndtag (evt. med joystick), ekstra lang benstøtte, nakkestøtte mv. tilkøbes. Se vedhæftede tilbehørsoversigt (nederst på siden under 'Læs mere'), hvis du vil have et indtryk af de mange tilpasningsmuligheder, som Trekinetic tilbyder til både børn og voksne.

Fakta

  • Håndbygget elektrisk offroad kørestol med unik siddekomfort og udført i kulfiber og aluminium

  • Kan tilpasses såvel voksnes som børns behov

  • Drivsystem: Elektrisk (lithium-ion batteri er standard)

  • Kørestolens bredde (v/40 cm sæde): 71-86 cm

  • Kørestolens bredde (v/44,5 cm sæde): 75-90 cm (kan leveres fra februar 2025)

  • Kørestolens bredde (v/48 cm sæde): 79-90 cm

  • Kørestolens samlede længde: 114 cm (uden eller med foldbart skubbehåndtag)

  • Vægt inkl. hjul og batteri: 34 kg

  • Vægt (pr. hjul): 8 kg

  • Max. brugervægt: 114 kg

  • Topfart: 6 km/t (elektronisk begrænset)

  • Kan adskilles i 3 dele på under 60 sekunder

  • Rækkevidde: Op til 7-8 timers brug med lithium-ion batteri

  • Joystick med 5 hastighedstrin og i sort som standard

  • Farve: Fås som udgangspunkt sort men med mulighed for mange andre farver

  • Prisen på en elektrisk GTE Mk3-kørestol starter ved pt. 145.000 kr. inkl. moms, fragt, transportforsikring m.v.

OBS! GTE er udgået af vores sortiment.

Idéen bag GTE Offroad Kørestol

GTE er - som de øvrige Trekinetic-kørestole - designet af tidligere Formel 1-ingeniør Mike Spindler. Spindler befandt sig i en lufthavn, da han så en smart, ung mand i en kørestol, der så håbløst forældet ud. Spindler begyndte at fundere over, hvorfor tiden havde stået stille på designsiden for kørestolene...? På bagsiden af sit boardingcard skitserede han - uden særlig viden om kørestole eller handicappede - sit første udkast til en ny kørestol ud fra sin viden om materialer og teknik - og design skabt til kraftoverførsel og fart.

Efter mange års udviklingsarbejde og med tests af brugere kom han frem til K-2, som han siden tog patent på og videreudviklede til GTE - den elektriske kørestol. Alle modeller håndbygges fra bunden i England, og kørestolene bygges efter 'først til mølle'-princippet.

Vores kunder i Danmark har stor glæde af Trekinetics 2 banebrydende kørestole, hvoraf GTE er den elektriske videreudvikling af den succesfulde K-2-model. GTE er - som K-2 - særligt velegnet til terrænkørsel, foruden at den er god til bykørsel og indendørs brug.

Elektrisk, terrængående letvægtskørestol

Hvis du tidligere har haft et aktivt liv, men er blevet begrænset, vil du nyde at få udvidet din aktionsradius med de nye muligheder – ovenikøbet med et unikt design. GTE kørestolen kan give dig den bedste oplevelse, når du kører i vanskeligt terræn.

Med kun tre hjul forbliver alle hjulene i kontakt med jorden, selv på ujævne overflader, hvilket resulterer i forbedret stabilitet og trækkraft, især i kritiske situationer. Kørestolenes hjul kan vinkles ved hjælp af en stang under sædet, som drejes, indtil hjulene står i en vinklet stilling ('MEAN'-position), som giver ekstra stabilitet ved kørsel i vanskeligt terræn.

Derudover gør dette design den yderst praktisk til bykørsel, da den kan passere gennem dørkarme med standardbredde, når blot hjulene er stillet i lodret position ('LEAN'-position).

GTE kørestolen leveres med joystick med 5 hastighedstrin og i sort farve som standard. 

Trekinetic GTE kørestolens design og koncept

Materialerne og designet kommer fra Formel 1-verdenen. Chassis'et er f.eks. bygget i kulfibre i monocoque-konstruktion, hvilket betyder, at selve sædet ('kulfiber-skallen', som man sidder i) er den bærende del i konstruktionen, hvorpå alt andet udstyr er monteret.

Alle materialer er stærke, men lette. GTE vejer således kun ca. 34 kg, alt efter tilvalg af ekstraudstyr. Og som under et Formel 1-løb kan alle dele adskilles let og hurtigt, hvilket gør det lettere at håndtere kørestolen, hvis man f.eks. ønsker at transportere den i bil. 

Er man ude i terrænet, 'vinkles' hjulene, mens de sættes i parallel position i hjemmet, eller når man er i byen, så man nemmere kan passere døre. Hub-motorerne (dvs. nav-motorer) er delt op i to og placeret i de store fronthjul, hvilket gør det nemt at adskille kørestolen i 3 dele på under 1 minut.

Batteriet sidder under sædet og er usædvanligt lille og kompakt i sin batterikasse.

GTE fås både til voksne (i alle aldre) såvel som til børn, i over 80 forskellige farver (kun yderskallen af sædet males) og med en stor mængde ekstraudstyr: Ekstra benlængde, nakkestøtte, vandflaske, ekstra sædevidde og meget mere. Kontakt os for nærmere oplysninger om udstyr og pris.

 

Gloria Mundi Care har eneagentur på Trekinetic-kørestole i Danmark.

 

 

Her er en bruger, som deltog i Paralympics i Rio 2016:

 

Læs mere