Qwiek.up Mobil Projektor med Visuel og Auditiv Sansestimuli på Loft/Væg inkl. 8 temaer/film og INKL. levering
Qwiek.up er en elektronisk lysprojektor, der kan vise film og fotos med musik på f.eks. vægge, lofter, lærreder i fællesrum, sanserum, soveværelser m.v.
Qwiek.up tilbyder rigtig mange underholdende videoer og fotos inden for forskellige kategorier og er egnet for personer i alle aldre og på tværs af generationer.
Den kan bruges til f.eks. som underholdende indslag i dagligdagen, som samtaleemne, som afledning fra vanskelige situationer (f.eks. under personlig pleje), regulering af stimuli osv.
Der er mange forskellige kategorier i Qwiek.up, f.eks. natur, klassisk musik, oplevelser, mærkedage osv., og de er altid lige ved hånden i den tilhørende bakke til USB-stikkene på hylden af projektoren.
Den seneste tilføjelse til kategorierne er en særlig 'sensualitetspakke', hvor der bl.a. medfølger et 'Vil ikke forstyrres'-skilt til dørhåndtaget til borgerens bolig, så borgerens privatliv respekteres, ligesom omsorgsmedarbejderens arbejdsmiljø beskyttes.
OBS! Der kræves ingen it-mæssige færdigheder for at betjene Qwiek.up, blot sæt stikket i kontakten, tryk på Power on-knappen og indsæt et USB-stik, så starter systemet selv om med visningen af film og fotos.
Fakta:
- Mobil og lysstærk projektor, som kan vinkes i den ønskede vinkel for visning
- Kan bruges i fællesrum, spisestue, soveværelse, sanserum m.v. og har underholdende film og fotos til mange timers underholdning og brug
- Qwiek.up er nem at anvende, og udstyret er meget nemt at flytte rundt på fra rum til rum på de indbyggede hjul
- Valg mellem mange temaer som f.eks. klassisk musik, natur, oplevelser, mærkedage osv. med film og musik m.v.
- Materialer: Stål, hård plast, glas og elektroniske komponenter
- Mål: 43 cm (L) x 43 cm (B) x 84 cm inkl. hjul (H)
- Vægt: 29 kg
- Wattforbrug pr. time under brug: 250 watt
- Strømtilførsel 100-240V~, 50/60Hz, 2.0A
- Qwiek.up kan aftørres med en opvredet klud evt. med lidt sæbemiddel eller afsprittes efter behov, se mere nedenfor
- Qwiek.up er udført i et enkelt og klassisk design
- Perfekt til brug i f.eks. et fællesrum/opholdsstue på plejecentre, bosteder, dagcentre o.l., hvor flere kan være sammen om en aktivitet
- Qwiek.up testet efter EMC-standarden for medicinsk udstyr
- Prisen er inkl. levering.
Var det ikke lige det, du søgte? Så kan du overveje et Aktivitetsbord for Seniorer eller Interaktivt gulv eller bord til fælles aktiviteter i dagligdagen.
Hvad er Qwiek.up?
Qwiek.up® er udviklet og produceret i Holland og er i al sin enkelthed en forstørret projektor, hvori man indsætter et USB-stik, der viser fotos, videoer og musik, der projiceres op på en væg eller i loftet.
Qwiek.up® fungerer altså som en transportabel projektor, hvor det tager ca. 15 sekunder at sætte den i gang. Det kræver ingen it-kundskaber for at kunne betjene den.
Qwiek.up har en god størrelse til at blive kørt rundt på de steder, hvor den skal bruges, og dog fylder den ikke meget, når den ikke er i brug. For at stimulere til brug kan den også stå fremme i f.eks. en fælles spisestue eller et fællesrum. Den er fantastisk til at initiere meningsfulde samtaler om billeder, videoer og musik, der er let at forholde sig til for f.eks. borgere med demens.
Qwiek.up kan også bruges til at skabe en rolig og underholdende atmosfære i situationer, hvor der f.eks. kan opstå forvirring omkring vagtskifte, spisning og skift i dagsaktiviteter. Har man et tv kørende i baggrunden med f.eks. nyheder eller underholdningsprogrammer, kan der aktivt tilvælges fotos eller videoer med baggrundsmusik, der stimulerer til ro og opmærksomhed. Det giver en god stemning og forbedrer arbejdsmiljøet i fællesområderne.
Det eneste, der skal gøres, er at tænde Qwiek.up og vælge et USB-stik, som indsættes i projektoren. Herefter starter den afslappende musik, naturlyde og billeder.
Hvem kan bruge Qwiek.up?
Qwiek.up modvirker ensomhed og øger livskvaliteten for især ældre og personer ramt af demens. Qwiek.up er opfundet med øje for disse personers behov for at skabe glade stunder og evt. genopleve naturoplevelser, musikstykker, samvær med dyr osv.
Også andre med kognitivt nedsat funktionsniveau kan få stor glæde af qwiek.up.
Qwiek.up er uhyre nem at anvende i dagligdagen for omsorgspersonale, familiemedlemmer og andre.
Som bruger kan alle fra 2-100-års alderen kunne få glæde af Qwiek.up, da filmene og fotos med musik er rolige, farverige og underholdende at kigge på – og skaber gode muligheder for samtale om det, man ser på.
Hvordan fungerer Qwiek.up?
Qwiek.up tændes, og der vælges en farve/tema blandt de forskellige USB-stik i bakken under projektoren. Når USB-stikket sættes i maskinen, starter præsentationen automatisk op, og herefter kan billedet og stedet, hvor projektionen skal ramme, indstilles nærmere.
Lyden indstilles efter behov.
Når du er færdig med at bruge Qwiek.up, slukker du blot for projektoren og sætter USB-stikket tilbage i bakken, der står i bunden af projektoren, så slukker systemet og lampen i projektoren af sig selv. Når Qwiek.up er kølet af, kan det beskyttende betræk/cover trækkes over den for at beskytte enheden mod støv og snavs.
Tekniske data om Qwiek.up:
- Qwiek.up er udført i stål, hård plast, glas og elektroniske komponenter
- Qwiek.up er designet, fremstillet og kvalitetskontrolleret i Holland
- Strømforbrug under brug: 250 watt/t
- Strømtilførsel 100-240V~, 50/60Hz, 2.0A
Qwiek.up-pakken indeholder:
- En Qwiek.up-projektor med 8 USB-stik med indlagte temabilleder/-videoer. Ekstra temaer (USB-stik) kan nemt tilkøbes efter ønske
- Cover til Qwiek.up
- Qwiek.up-pakken omfatter desuden licens til de anvendte fotos, videoer og musikken, der anvendes til systemet. (Forlængelse af licensen kan ske ved henvendelse til forhandleren)
- Overskuelig og illustreret brugermanual.
Rengøring af Qwiek.up:
- Tag stikket ud af stikkontakten, inden du rengør Qwiek.up
- Indkapslingen og betjeningspanelet rengøres bedst med en opløsning af opvaskemiddel
- OBS: Der må under INGEN omstændigheder benyttes opløsningsmidler, såsom fortyndingsmiddel eller terpentin på enheden
- Brug en blød, let fugtig og fnugfri klud. Sørg for, at der ikke kommer væske ind i enheden, da det kan forårsage kortslutning
- Kommer der fingerpletter på linsen på Qwiek.up: Rengør med en tør brilleklud eller en tør mikrofiberklud
- Evt. desinfektion: Ønsker du at desinficere ydersiden af Qwiek.up? Brug da følgende: Brintoverilte 3 % (f.eks. Blue Wonder med 1,5 % brintoverilte) eller alkohol 70 %* (f.eks. ethanol, methanol eller isopropanol). Du kan også bruge 1,2-Benzisothiazol-3(2H)-one (f.eks. Wecoline Clean ‘n Easy klude)
- OBS: Test altid først på et lille, diskret stykke af produktet, inden hele Qwiek.up desinficeres.
Her kan du se nogle eksempler på, hvordan man kan bruge Qwiek.up i dagligdagen:
Qwiek.up er blot ét ud af flere interessante velfærdsteknologier, som det hollandske firma Qwiek har udviklet til brug i bl.a. ældreplejen
og inden for det socialpædagogiske område.
Her kan du se nogle af de andre teknologier, som formodentlig kommer til Danmark inden for en overskuelig fremtid: